Wild Tales er en sær film, der igennem en ukuelig iver og charme formår at fortælle flere forskellige historier der som én sum udgør en fascinerende og unik film i særklasse.
Filmen kører i to timer og kunne godt køre længere, for når man først er fanget af filmen, og det går hurtigt, giver den ikke slip. Filmen har ikke den form som man forventer af film på det store lærredet, og i stedet for at fortælle én historie, der skal ind og prikke til publikum, fortæller Wild Tales flere historier, der på trods af at de er berøvet for sammenhæng, formår at indgå i en højere enhed.
For filmen er helt igennem effektiv, og formår at fortælle historie på historie med sådan en præcision at publikum aldrig bliver efterladt med en halv oplevelse.
En fortælling efterlader en med knuder i maven og en anden et smil på læberne. Så formår den næste fortælling at tryllebinde en på ny, igennem skarp skårende billeder og helt igennem troværdige skuespils præsentationer, der er hjulpet godt på vej af et manuskript som byder på mange fornøjelser. Og selvom filmen disker op med symbolisme i overflod og indstillinger Coppola ville være misundelig på, formår den stadig at være nærværende hele tid.
Man forglemmer sig i filmen
For filmen flyver aldrig for højt, og selvom den putter os i en position til at fortolke vidt og bredt om det der sker, er dens styrke at man fortaber sig i øjeblikket gang på gang. Aldrig sad jeg med en følelse af fortvivlelse over filmens brede spektre, af både følelser karakterer og fortolkningsmuligheder eller hvad jeg skulle lære af dette. I stedet fandt jeg mig selv helt afvæbnet og dybt forgabt i filmen, for filmen flyver højt men aldrig højere end at man er med hele vejen.
Filmen tager nemlig fat på noget menneskeligt i os alle, om det er afmagt, frygt, vrede, glæde eller det kaos der kan ligge derimellem. Og hvad der gør filmen interessant er nemlig dette, for filmen kaster sig gang på gang ud i hvordan normale mennesker kan blive skubbet af skæbnen ud i en situation, hvor deres valg reflekterer deres indre og hvilke konsekvenser dette har.
Vær ikke skræmt
Filmen er ambitiøs, og det kan føles med hvert billede, hvor intet virker tilfældigt. Men vær ikke skræmt og træd blot ind i filmen, for mere vigtigt end de flotte billeder og den skarpe dialog, er hvordan de spiller sammen til, at man kan mærke hver en historie helt tæt på kroppen. Undertegnende sidder stadig tilbage med nogle spørgsmål, men mere presserende end de spørgsmål er en fascination og en forbindelse med, hvad der foregik på lærredet de to timer.
Hvad man står tilbage med er en helstøbt film, der berøvet for formodninger om hvordan en historie skal være eller hvordan den skal fortælles, springer ind og ser hvordan helt forskellige mennesker under meget forskellige omstændigheder mærker livet i fuldfart, og det er ikke altid dette kan skues på overfladen, men det kan altid mærkes. Fra den stille kaos eller den udtrykte vrede og desperation et menneske kan føle. Og hvor mange film kun kan håbe på at ramme publikum én gang, med den styrke det kræver at få publikum helt ind i fortællingen, gør Wild Tales dette igen og igen.
- Release Date: 5/7/2015