En udmærket film, der ikke er nær så tam, som man ellers kunne frygte.

While We’re Young handler om den 44-årige dokumentarist Josh, spillet af Ben Stiller, der midt i livet finder sig selv i limbo, med en dokumentar film han ikke kan færdiggøre og et ægteskab som savner noget. Men, skæbnen begunstiger ham mødet med Jamie, en ung mand og fan af hans tidligere dokumentarer, der inviterer ham og hans kone, Cornelia spillet af Naomi Watts, ud sammen med hans kæreste Darby, spillet af Amanda Seyfried.

Igennem mødet med det unge par begynder Josh og Cornelia at se på deres eget liv med nye øjne, de begiver sig eventyrlystent ud i nye oplevelser ledsaget af Josh og Cornelia, hvor de bryder med deres ellers typiske middelklasse liv til fordel for nye oplevelser. Men oplevelserne kommer ikke gratis, og selvom især Josh prøver ihærdigt at finde sig selv på ny, må både han og Cornelia indse, at de ikke ved et sceneskift kan ændre på de ting, der inderst inde går dem på.

Ikke kun sjov og spas, men man griner med undervejs.
Historien om mødet mellem det middel aldrende ægtepar og det unge hippe kærestepar er sjov og hyggelig, og man får et par gode grin og et smil på læben når vores hovedpersoner begiver sig ud for at møde verdenen, som var de unge igen. Fra hip-hop improv til en aften med healing assisteret af en indenbys-shaman og noget grumset ”te”.

Men, filmen fortaber sig ikke i det sjove og farverige, og snyder ikke publikum for en mere meningsfuld historie, der rører på den angst vores hovedpersoner lever med, angående deres plads i livet. Ydermere, og gudskelov for det, er vores unge kærestepar i Jamie og Cornelia ikke lyset for enden af regnbuen, og som deres fejl og mangler viser sig, indser vores hovedpersoner på ny, at de må se indad og ikke udad for at finde svar på deres spørgsmål. For de kan ikke løbe fra deres problemer, og Joshs dokumentar bliver ikke mere færdig af det sceneskift som det unge kærestepar tilbyder dem, for problemerne er de samme og det er først når vores hovedpersoner formår at se dem, for hvad de er, at de kan konfrontere dem.

De nedture vores karakterer må opleve for, at skubbe dem frem til de svar de søger føles ikke ligeså konstrueret som man kunne frygte. Dette kommer til dels af, at skuespillerne og de dertil hørende karakterer passer godt ind, også selvom de lidt sære eksistenser aldrig føles utroværdige eller kejtede. Dette hjælpes også godt på vej af, at filmen hele vejen igennem har små øjeblikke, der fungerer rigtigt godt og som uanstrengt giver publikum lidt mere.

Filmen er ikke nær så tam som hvad man kunne frygte af et komedie/drama om to mennesker der, befinder sig i hvad der ligner en midtvejskrise. Men, den formår dog ikke at ramme en i solar plexus. Dette kommer på trods af, at filmen faktisk er nede og grave i noget hos vores hovedperson som kan ligge alle nært og selvom den ikke formår at bruge dette til at udfordre publikum er det også forventet og tilforladeligt, da den stadig formår at være opløftende og ikke helt foruden klør.