I When you look away tager Phie Ambo os med på en forunderlig rejse ind i bevidstheden. Med spørgsmålet ”hvor langt rækker bevidstheden?” møder vi forskellige mennesker, som alle har en holdning til eller beskæftiger sig med det, som vi kalder bevidsthed. Ambo bruger også selv filmen, som en måde hvorpå hun kan undersøge bevidstheden og opsætter derfor en regel om at intet må planlægges på forhånd. Alle møder og mennesker skal enten selv opsøge hende, eller også skal hun sendes videre af nogen, som hun har talt med. Derfor bliver selve filmen også et billede på, hvordan bevidstheden måske kan fungere.
Selv for mig, som altid har været mere til samfundsvidenskab og humaniora, var When you look away en utroligt spændende film. Jeg var helt tryllebundet, og efter at filmen var slut, kunne jeg næsten ikke kaste følelsen af mig igen. Det jeg især godt kunne lide var, at filmen ikke endte ud med en eller anden ”forklaring”. Ambo viser os blot et lille udsnit af alt det, som vi ikke kan forklare, og det er langt mere interessant. Samtidig tør hun også lade sig glide med strømmen af hændelser, og ender derfor med at få et stort spektrum af forskellige mennesker til at udtale sig om bevidstheden. Ydermere ser vi aldrig Ambo undtagen enkelte refleksioner i spejle eller vinduer eller som en skygge med kameraet foran sig. På den måde knyttes tilskuer og skaber sammen, i det vi begge har det samme udgangspunkt, både ifht. hvad vi ved om handlingsforløbet, men også hvad vi har adgang til at se og vide.
When you look away bliver på mange måder en legende og spørgende film, og det fungerer virkelig godt. Den bryder med et normalt handlingsforløb og normale henseender med en film, og tør i stedet bare spørge uden egentlig at forvente noget svar. Og det bliver da også en eller anden form for morale i filmen, nemlig at vi som mennesker må spørge og spørge uden at frygte svaret og samtidig uden at forvente at kunne forstå det. For vi ser kun det, som vi kan beskrive med vores sprog og dermed begribe – og derfor virker det så overnaturligt, når ting sker, som vi ikke kan sætte ord på.
Ambo har altså på en enkel måde skabt en virkelig smuk og spændende film, som samtidig er filosofisk. Billederne af vand og luft og af hendes sovende datter er virkelig betagende, og komplementerer de filosofiske elementer i filmen, som spiller en kæmpe rolle, helt perfekt. Derfor får When you look away 5 stjerner af mig. Den er helt klart værd at se.
