En udmærket sort komedie

Vildmænd er en sort komedie, en decideret genrefilm, som der med undtagelse af Anders Thomas Jensen, stort set aldrig bliver lavet nogle af her i lille Danmark. Hvilket må siges at være en smule paradoksalt, for til trods for, at sarkasmen stadig lever i bedste velgående her i det ganske land, er det sjældent andet end skabelonagtige krimier og åndløse familiefilm, som den danske filmindustri og biografpublikum producerer og er interesseret i. For hvis du ikke ved, hvad en sort komedie er, så er det en svær tonal balancegang, hvor man tager grundlæggende dramatiske situationer og ser dem gennem et ironisk blik.

Og som fan af denne mærkværdige blanding af komedie og drama, var mine forhåbninger også store, men selvom jeg gerne vil skrive en seksstjernede anmeldelse af filmen her, må jeg i stedet erkende, at den mangler det sidste for at være rigtig god.

Lidt for overfladisk
I filmen her er den dramatiske fortælling, at hovedkarakteren Martin (Rasmus Bjerg) er stukket af fra sit magelige og konventionelle familieliv i Danmark og ud i den norske vildmark for at prøve og genvinde sin manddom og finde sig selv, alt imens han bliver rodet ind i en konflikt med politiet og narkosmuglere. Det lyder ikke ligefrem særlig morsomt, men ved at fremstille det hele lettere ironisk og gøre grin med det absurde i mange af karakterernes adfærd, lykkes det alligevel meget godt at skabe den her absurde stemning, der er kendetegnet ved en sort komedie. Problemet opstår dog, der ikke rigtig er noget dybere lag.

For det, de rigtig gode sorte komedier som eksempelvis Kiss Kiss Bang Bang formår at gøre, er ikke bare at være både humoristisk og dramatisk på samme tid, men også at have en overraskende og fængende fortælling, og det er det, der virkelig mangler i Vildmænd. For efter scenen er sat og plottet er blevet etableret i første akt af filmen, er det som om, at instruktør og forfatter Thomas Daneskov ikke rigtig ved, hvor historien skal føre hen, og i stedet ser sig nødsaget til at repetere den samme scene igen og igen, indtil det hele slutter i et Tarantino-lignende blodbad.

Vildmænd er som sådan en udmærket sort komedie. Den konstante skiften mellem drama og komedie slipper instruktør Thomas Daneskov meget godt fra, med flere ganske morsomme scener, der aldrig underminerer dramaet, når spændingen skal være i førersædet. Jeg ville dog ønske, at der var lidt flere overraskelser undervejs, og, at budskabet ikke var så enkelt og relativt hurtigt afrundet.