En arv af stolthed og smerte
Døden ville ikke have ham
Havet, med al sin tiltrækningskraft, men ligeledes lænker, er kommet til Østerfælled Torv, når Republique kaster sit publikum ud i scenekunstens bølger og beviser, hvor hypnotiserende teater kan være, når de samlede kreative kræfter lykkes med at løfte en i forvejen gribende tekst og historie op på et endnu højere niveau.
Republique er lykkedes med at være både ambassadør og vejviser for sit fag, når det kommer til at fortolke et eksisterende værk, men samtidig turde gå i en uventet radikal retning, der mod forventning i sit kontrapunktiske arbejde stadig viser stor respekt og ære til de emner og karakterer, opsætningen fokuserer på.
Vi, de druknede, følger sømanden Laurids Madsen, som døden ikke vil have, hans forladte søn Albert, der jager Papa Trues sejlrender, lille Knud Erik, der også bliver sømand, selvom hans mor Klara kæmper imod ved at udtørre muligheden for søfart i Marstal.
Vi er ikke i sikkerhed, så længe vi har fast grund under fødderne
Alle, selv byen, drukner i afmagt, og publikum kan smage saltvandet, mens instruktør Emil Rostrup igen leger med et af hans tilbagevendende koncepter, som er at visualisere gennem legeredskaber skabt til børn.
Det virkede med stor succes, da Emil Rostrup instruerede Den danske scenekunstskoles afgangshold i forestillingen Røverne og med arbejdet som huskunstner på Aveny-T.
Men på Republique i Vi, de druknede er det lykkedes at finde en balance, som ikke udelukker ét univers frem for et andet.
Netop den ligevægt og harmoni giver publikum en chance for at komme op fra den dybe, sorte fremstilling af disse sømænds sociale arv og verdensbillede og få lidt luft og et smil i mundvigen.
Først virkede salen lidt tilbageholdende over for den valgte visualisering, som teksten bliver udsat for, men som minutterne gik, og små grin opstod overgav salen sig, og de små åndehuller gjorde det muligt at holde de ubarmhjertige generationsmønstre ud.
Hvad farve har din mors øjne?
De medvirkende har hele vejen en fælles forståelse af universet, og med meget få virkemidler er det muligt for dem at skifte roller. Carla Viola Thurøe har måske ikke en af de fire generationsroller, men virker på intet tidspunkt efterladt på scenen uden mulighed for at bidrage med andet end det nødvendige fyld. Hendes portræt af det mere end insisterende fremskridt er skarpt, vittigt og frygtindgydende i sin sult.
Scenograf og kostumedesigner Mikkel Rostrup har skabt et rum, hvor havet er overalt. Som en del af gulvet, væggen og som ophængte kulissetæpper bliver den dybe sal, som er Republique, gjort overskuelig og intim. Med en robust model af byen skubbet ind på midten, bliver vi hele tiden mindet om, at byen er den egentlige hovedperson, lige meget hvem der står, træder, sidder, skubber eller hænger den til tørre.
De mange rekvisitter er hele tiden med til at drive historien frem og videre og bliver ikke brugt som fyld, men som nødvendige værktøjer for historien. Det, der kan virke som billige points, her tænker jeg på det førnævnte legetøj og udklædning, har sit nødvendige virke. Især valget af de røde bygninger, der bliver brugt som udtryk for fremskridtet ved at ligne matadorbrikker, og den blodige t-shirt, der symboliserer volden og de ar, der følger med den sociale arv, er gennemført i sin tanke.
Eneste store kritikpunkt er valget af autotune på sangmikrofonerne. En unødvendig og irriterende forstyrrelse. Sikkert tænkt som en del af den kontrapunktiske stil, men i sin handling frarøver det publikum muligheden for, at lydbilledet, der ellers er upåklageligt komponeret og designet af Asger Kudahl og Jesper Berger, bliver lige så dybt som resten af forestillingen.
Som altid, og heldigvis for det, findes der mange teatertilbud, men som beundrer af scenekunstens udtryk og muligheder, er Vi, de druknede på Republique en oplevelse og et studie, man ikke må gå glip af.
Vi, de druknede spiller fra 27. marts – 03. maj, 2025. REPUBLIQUE
Varigheden er ca. 2 timer inkl. pause.
Medvirkende: Sara Viktoria Bjerregaard, Kristoffer Eriknauer, Viktor Pascoe Medom, Christoffer Hvidberg Rønje, Carla Viola Thurøe Instruktør: Emil Rostrup. Scenograf & kostumedesigner: Mikkel Rostrup. Komponist & lyddesigner: Asger Kudahl. Lysdesigner: Jesper Berger. Instruktørassistent: Anne Jee Tougaard Hansen. Forestillingsleder: Anne Kirstine Pyndt. Rekvisitør: Frederikke Krogh. Produktionschef: Svend M. Holst. Foto: Sara Galbiati.
