En politisk spændingsfilm
I dramaet Vejen Hjem rejser vi tilbage til Syrien. Dengang for 10 år siden, da vi ofte læste om syrienskrigerne i nyhederne, for perioden har dannet baggrund for denne historie om radikalisering og desperation.
Der er ingen tvivl om, at der er tale om en intens spændingsfilm. Fra første færd bliver vi introduceret til Christian, spillet af Nikolaj Lie Kaas, der er ved at blive smuglet ind i Syrien. Hans søn Adam er blevet en radikaliseret syrienskriger, hvilket hans far Christian under ingen omstændigheder vil acceptere, og derfor har taget den ufravigelige beslutning om at rejse derned for at hente sin søn hjem. En mission, der på alle måder har oddsene imod sig.
Modløsheden i krig
Inspireret af krigskorrespondenten Nagieb Khajas egne oplevelser, er autenticiteten til at føle på, når man sammen med Christian langsomt bliver indlemmet i den modløse atmosfære, der præger menneskene i denne del af Mellemøstens ørken. Moral er ikke noget man har råd til, og hvis nogen tilbyder dig en mening med tilværelsen, så tager du imod den med kyshånd.
Visuelt er filmen på højde med amerikanske spændingsfilm, hvor panoramabillederne af Syriens øde landskaber og utallige ruiner kun er med til at underbygge, hvor formålsløst tilværelsen er for menneskerne, der bor i disse krigshærgede områder.
De menneskelige ofre for radikalisering
Filmens stærkeste kort er dog Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen. Han ikke bare portrætterer Christian med en enorm overfladisk coolness, men viser også i glimtvise tab af kontrol den desperation og blinde beslutsomhed, der har fået en fars kærlighed til sin søn til at gøre utilgivelige ting, i håbet om at kunne få ham hjem.
Desperationen bliver kun yderligere skubbet op til overfladen, da han så finder Adam, og ikke vil se i øjnene, at han er så radikaliseret, at uanset hvor meget han end ønsker det, er deres genforening noget nær en umulighed.
Vejen hjem lykkes ikke bare med at kombinere en dramatisk personlig rejse med en større sociopolitisk kontekst, den er også en på alle måder gennemført spændingsfilm. Selv hvis man ser bort fra melodramaet, er actionsekvenserne velvalgte, veludførte og så velspillet af særligt Nikolaj Lie Kaas, er det er svært ikke at kunne andet end at anbefale filmen. Den bemærkelsesværdige, realistiske og barske skildring af krigens brutalitet er kun med til at gør budskabet endnu mere kraftfuldt.
