Sangtroldene er tilbage

I den tredje film om troldene Poppy og Kvist, er alt fryd og gammen. De to danner nu officielt par, men da Kvists fortid dukker op til overfladen i form af hans boyband-brødre, sætter det pludselig skub i en rejse, der sætter familiekonceptet på prøve.

Det er alt sammen sødt og nuttet, men aldrig rigtig mere end det. Heldigvis får de dygtige animatorer fra DreamWorks virkelig lov til at folde sig ud og vise deres enorme talent for at lege med animationsmediet, hvor kun fantasien sætter grænser. De mange musicalnumre er måske ikke til alles smag, men den legesyge sammensmeltning mellem forskellige designtraditioner, hvad angår ikke bare dukker, men også tegnestile og animationsformer, gør det til en visuel fornøjelse af ren farvelade at sidde igennem – også selvom man ikke gør det sammen med de mindste i familien.

© UIP

Desværre er det noget nært umuligt at komme helt op og ringe, fordi der simpelthen ikke er noget pusterum, og når der ikke er plads til afveksling, ender det hele med at blive noget monotont. Og et er, at det er ensformigt. Det er børnefilmens evige faldgrube, at der ikke er plads til at dvæle ved noget eller føle, når der sker noget tragisk, men det hvad der er værre er, at det også går ud over musiknumrene. Ingen tier stille, og det er så udpræget, at selv i musicalnumrene, kan man ikke se sig fritaget fra et høre på sidekommentarer fra de overgearet trolde, der fyrer vittigheder af i et væk.

Derfor kan jeg ikke give Trolls 3: Sammen igen mere end tre stjerner. Den er slet ikke så rædselsfuld en oplevelse for en voksen person, som man måske kunne være foranlediget til at tro, og sangene er da også tilpas hyggelige, men så er der heller ikke mere kød på det ben. Det er unægtelig en film for de mindst, hvor der er fart over løjerne i halvanden time, og så er familien og børnene også videre i teksten bagefter.