Pixar er blevet til Disney

I Toy Story 4 følger vi nok en gang Woody, Buzz og al det andet legetøj. Filmen fortsætter, hvor den forrige slap, hvilket vil sige, at legetøjet ikke længere lever hos Anders, men i stedet skaber glæde hos den lille pige Bonnie.

Tingene er dog ikke helt fryd og gammen, for da Bonnie og hendes familie tager på en bilferie, selvfølgelig med legetøjet i bilen, bliver Woody og den hjemmelavede Gafli, hvilket unægtelig betyder endnu en eventyr rejse tilbage til deres ejer.

Flot, men historien halter
Der er ingen tvivl om, at Toy Story 4 vel nok er den flotteste i serien. Teknologien har virkelig rykket sig siden 1995, og det kan ses i alt fra lyset, karakterernes bevægelser og måden det hele blive filmet på. Men hvor det tekniske nok engang er helt i top, så halter historien noget mere efter. Det er en underlig lille fortælling, der på mange måder har svært ved at retfærdiggøre sin plads, som den eftersigende allersidste film i serien. Udover den forholdsvis korte spilletid på knap halvanden time, er det også et underlig udramatisk manuskript, uden nogen klar antagonist eller mindreværdige øjeblikke – lige med undtagelse af slutningen, der er overraskende sentimental.

Bedre bliver det heller ikke af, at vi som publikum ikke har noget forhold til pigen Bonnie, i modsætning til drengen Anders i forrige film. Derfor bliver fokus udelukkende på legetøjet, hvilket fører til sjove situationer, men uden nogen emotionel kerne og en samhørighed med seriens koncept. De danske stemmer er dog udmærket, og Linie 3 gør det endnu en gang godt i de bærende roller.

Toy Story 4 leverer solid Disney underholdning, og gør dermed hvad den skal. Den er hyggelig, farverig, flot animeret og den forståelige fortælling rummer også en god morale. Det bliver dog gjort på bekostning af Toy Story særstatus som en fantastisk filmserie. Der er nemlig ikke længere noget særligt ved disse film, og man kan slet ikke mærke den unikke Pixar-følelse længere, da deres film nu endegyldigt er ligesom alle andre Disneyfilm – effektfulde tårepersere, men uden nogen langvarige eller mindeværdige kvaliteter.

Når det kommer til børneunderholdning, findes der værre, men eller ikke meget, og Toy Story burde ellers være noget særligt.