Højtflyvende action fra start til slut

Inden, der er gået fem minutter, når vi at høre nummeret Danger Zone, se Tom Cruise på en motorcykel køre ved siden af et fly, og blive mindet om Goose og Iceman fra den forrige film, inden det bliver rundet af med, at Maverick flyver mach 10 for første gang i et manuelt styret fly.

Filmen leverer fuldstændig, hvad man kunne forvente og håbe på.  Strukturen læner sig egentlig lidt for meget op ad den første, hvor vi følger nogen af de bedste piloter i verden, der er en del af Top Gun programmet. De er i gang med øvelserne frem mod en meget farefuld mission, i dette tilfælde ødelæggelsen af et nært forestående uranlager.

Plotudviklingen er også meget den samme som i den første film. Der er interne stridigheder mellem nogle arrogant piloter, missionen virker umulig, og Maverick er bare den bedste pilot. Men selvom disse uopfindsomheder, normalt har resulteret i forfærdelige efterfølgere til årtier gamle, højtelskede film, er det i Top Gun: Maverick som om, at det hele går op i en højere enhed.

Leverer hvad den skal
Man er helt vildt godt underholdt fra start til slut, kameraarbejdet har aldrig været bedre, og det er virkelig tydeligt at se, hvilke nye muligheder, der eksisterer i dag for at optage i luften, som der ikke eksisterede for 36 år siden. Luftscenerne kan ikke beskrives som andet end eminente, og er uden tvivl filmens helt store attraktion. Det hele kulminerer i en tredjeakt, som leverer den ene hæsblæsende flyvesekvens efter den anden, hvor man sidder med et enormt sug i maven, mens Maverick og co. drager ud på en vanvidsmission.

Man kommer dog ikke uden om, at filmen er fyldt til bristepunktet med klichéer, og der er ikke noget, du ikke kan forudse her. Handlingen har dog alligevel en større tyngde, særligt i det interpersonelle drama, ganske enkelt fordi Tom Cruise har nogle år på banen. Man tror mere på konflikten i kernedramaet mellem Maverick og Rooster, der er Gooses søn, fordi Tom Cruise tillader sig selv at spille en aldrende jagerpilot, i stedet for at skamme sig over, at han snart nærmer sig de 60 år.

Top Gun: Maverick fungerer bare. Det er en hæsblæsende, nervepirrende og bare vild fed actionfilm, der gennem noget af det bedste kameraarbejde, jeg nogensinde har set i en spændingsfilm, præsenterer begivenhederne under de bedste vilkår, og så er det hele krydret med nok pathos til, at tingene ikke bliver undergravet af de mange klichéer. Tom Cruise gør det, som han gør bedst, han står bag endnu en underholdningsfilm, der bare er bedre skruet sammen, end de fleste andre hollywoodproduktioner i dag. Det er selvfølgelig et plus, hvis du er fan af den første, men det er slet ikke et krav, fordi filmen kan sagtens stå på egne ben, og er helt klart bedre end etteren.