Det er en god film fra det virkelige liv, om mennesker på samfundets bund, der giver igen til alle de rige svin, som har ødelagt USA, men som desværre også kom til at ramme et par uskyldige på vejen. Dramaet er enkelt, men også effektivt, og man forstår, hvorfor disse dansepiger roder sig ud i større og større problemer.

Hvad der til gengæld ikke fungerer, er det interpersonelle drama. Filmen har en rammefortælling, hvor hovedpersonen, Destiny, giver sit udlæg til en journalist. Her bliver det hurtigt etableret, at hun er gået fra at elske til at hade hendes “partner-in-crime”, spillet af Jennifer Lopez med svimlende energisk frækhed. Problemet er bare, at den konflikt aldrig finder sted. Til trods for den lange tidsperiode historien udspiller sig i, er der intet som peger i retning af, at de hader hinanden. Det gør, at den menneskelige kerne fuldstændig mangler, af uransagelige årsager.

Til gengæld har den en hyggelig grundstemning. Selvom plottet går fra at være damernes udgave af “Magic Mike”, til lidt mere seriøse udskejelser, er der aldrig nogen faretruende stemning. Den ville sikkert også være et hit, hvis man tog ud og så den med sine vennerne. Der er også kunstneriske ambitioner til stede i brugen af diegetisk lyd, når Destiny bliver interviewet, men det starter og stopper også der.

Hustlers lykkes med det, den gerne vil, og der er masser af kvinder med attitude i filmen, som også får lov til at levere nogen rappe replikker. Mere end underholdning bliver det dog aldrig. Det er filmen simpelthen for tam til nogensinde at blive.