Den unge fransk-canadiske instruktør og skuespiller Xavier Dolan er efter en par års pause fra instruktørstolen, tilbage med The Death and Life of John F. Donovan.

I modsætning til hans forrige film, så har filmen været åbenlys plaget af produktionsvanskeligheder, og skulle oprindeligt have haft premiere ved Cannes i år, men endte med at rykke sin verdenspremiere til Toronto, fordi Dolan simpelthen ikke kunne få flowet i filmen og spilletiden til at fungere – og det er meget tydeligt og se, at der er fundamentale scener, som mangler i den endelige filmen.

På mange måder virker historien om en filmstjerne, der bliver penneven med en 11-årige knægt, som noget der er taget ud af 90’erne, men når resten af fokus ovenikøbet er på, at skuespilleren John F. Donovan ikke tør springe ud af skabet, så fremstår det ikke bare forældet, men også utroværdigt, med tanke på, hvordan filmindustrien opererer i dag.

Kit Harrington gør det fint som titelkarakteren, men har ikke meget at arbejdet med, fordi det hele er så underligt sentimentalt og ringe fortalt. Og når man kan få omfavnelsen mellem en stridende mor og 11-årig søn til at virke søvndyssende, så har man truffet nogle forkerte valg i klipperummet.