Kiera Knightley er endnu engang tilbage i et periodedrama med stramt korset til kvinderne, besynderlig skægvækst hos mændene og masser af snakken i yndige omgivelser. Twistet denne gang er dog både, at det er baseret på en sand historie om en af de helt store kvinder i fransk litteratur, men også, at konventionerne bliver brudt – en smule.

Det er dog lidt ærgerligt, at “Colette” bliver vist på den samme festival som “Non-fiction”, hvor en af hovedpersonerne også er en autobiografisk romanforfatter, så krøllen fremstår ikke helt så unik her, som den nok ville have gjort, var de lidt mere isoleret fra hinanden.

Dialogen er dog god og vittig på en måde, der minder en om de skrå brædder, og samspillet mellem Dominic West og Keira Knightley fungerer på både godt og ondt. Forholdet mellem ægteparret er også kernen hele vejen igennem, for selvom kulisserne lystigt bliver udskiftet, så er det ærlig talt et kammerspil mellem de to. Det er et feministisk manifest, og udviklingen Colette gennemgår fra medgørlig hustru til selvstændig kvinde er troværdig. Narrativt bliver det dog ved det, så man skal ikke forvente meget mere.