Din far er byens præst, hele din familie er troende, og det ligger i kortene, at du skal leve op til den velfungerende rolle som præstens søn; men du er homoseksuel.
I ”Boy Erased” møder vi 18-årige Jared, der kæmper med sin seksualitet. Da han starter på College, florerer et rygte, og han bliver presset til at komme ud til sine forældre mod sin vilje. Dette resulterer i, at han bliver sendt til et kirke-støttet konverteringskursus for homoseksuelle. Filmen er baseret på en sand historie, hvilket også giver den jordforbindelse. Der findes konverteringskurser imod homoseksualitet i den virkelige verden, og der var heller ingen tvivl om, at hele salen var fyldt til randen med suk og rullende øjne, som filmen skrider frem, og vi bliver klogere på, hvad det er for en mentalitet, de bliver hjernevasket til at have.
Jared (Lucas Hedges) kæmper konstant en kamp mellem at være den gode troende søn, og føle sig fanget i et center, der ikke giver ham lov til at være sig selv. Adskillige gange oplever vi ham i udbrud og stille undrende spørgsmål til programmet, og det hele sker i et roligt og troværdigt tempo, uden det skal eskalere i hver eneste scene. Jared er en indelukket dreng, og som en indelukket dreng, skal der meget til, før han kaster med stole og skælder ud.
Filmen præsenterer meget godt, hvad det er for nogle forhold, vi har at gøre med. Sidelæns med sit forløb på konverteringscenteret ser vi flashbacks til alle de episoder, der har formet ham og hans erkendelse af sin seksualitet. Det foregår roligt, og Jared’s far (Russell Crowe) snakker ligeledes i et afslappet toneleje, så det er svært for publikum at etablere det rigtige forhold til ham – hader vi ham? Elsker vi ham til trods for, at han sender sin søn til at blive kureret for denne ”sygdom”? Det er interessant spillet, fordi følelserne hele tiden er på spil.
Men når alt ovenstående er sagt, synes jeg filmen tager en uventet drejning. Filmen kan gå mange veje og desværre vælger denne film, ligesom så mange andre, at benytte gennemskuelige replikker og samtaler. Så da filmen var færdig sad jeg alligevel med følelsen af, at jeg havde set det hele før – for selvom plottet er anderledes, så understøtter manuskriptet det desværre ikke helt i samme grad.
