Hvis du nogensinde har prøvet at været stofmisbruger, været på afvænning mod din vilje, og aldrig har fået et eneste telefonopkald fra dine forældre i hele perioden, så kan du måske med nød og næppe relatere til Sam Taylor-Johnson’s film ”A Million Little Pieces”.

Filmen handler om James Frey (Aaron Taylor-Johnson), en ung fyr, der, efter at have været stofmisbruger i flere år, bliver sendt på et afvænningscenter af sin bror (Charlie Hunnam) mod sin vilje. Gennem hans to måneders program følger vi hans vrede og kamp for at blive sober ved hjælp af Leonard (Billy Bob Thornton).

Hele problemstillingen er stillet mærkeligt op. Først og fremmest får vi slet ikke nogen informationer om James, og hvad der udløste hans tilstand før slutningen af filmen. Der er heller ingen klar retning for, hvilken vej filmen vil hen, og hvad publikum skal bruge historien til. Jeg studsede flere gange over, hvad pointen med filmen var både undervejs og efter, fordi der bliver fokuseret på for mange ting på én gang.

Karaktererne er skrevet utrolig fladt, og jeg har lidt svært ved at gennemskue, om skuespillerne har svært ved det, eller om Sam Taylor-Johnson ikke har kunne tillægge egenskaber til karaktererne for skuespillerne. De er utrolig intetsigende, til trods for, at man kan se, at Aaron Taylor-Johnson forsøger at gøre James interessant, så forbliver han kedelig.

Til slut i filmen undrede jeg mig over, om filmen har potentiale, men at jeg ikke forstod det, eftersom jeg hverken kender eller har været tæt på én, der lider af et stofmisbrug. Det gjorde det meget svært for mig at kunne identificere mig med nogen, og særligt når det hele er meget dårligt forklaret, så bliver det endnu svære for andre at sætte sig ind i. Måske findes det rigtige publikum derude, hvis man altså har prøvet eller kender nogen, der har været på et afvænningscenter mod sin vilje.