Jeg troede, at Roman J. Israel, esq. var det værste tiff kunne byde mig, men det var lige ind til jeg så Winter Brothers. Dette forsøg på et nyt cinematisk epos følger to brødre, der henover en vinter arbejder i en mine og roder sig ud i alverdens problemer, både med hinanden og omverdenen.

Stilen er som David Lynch, men uden nogen dybde, for hvis du leder efter nogen som helst form for gennemgående idé, så kan du godt glemme alt om det. Der er flygtige øjeblikke, hvor det ser ud som om, vi bevæger os over i det overnaturlige, da den ene af brødrenes virkelighedsfantasi smelter sammen med hans drømme, men det forbliver ikke andet end en flygtig tanke. Elliot Crosset Have får lov til at spille med musklerne som skuespiller og viser, bogstaveligt talt, alt som den mere diffuse af brødrene.

Alt andet er dog ekstremt forceret, de lange indstillinger fremstår som en prætentiøs undskyldning for at skjule det smalle budget, i stedet for at give seeren noget at arbejde med. Fordi der bliver brugt så lidt tid på at skabe en anelsen af et fundament for en historie, så har de dramatiske øjeblikke ingen tyngde og fremstår som usammenhængende klip, der ville have fungeret bedre, hvis de var lagt ud på nettet som selvstændige kortfilm.

Jeg finder ikke nogen nydelse i at kritisere filmen på denne måde, særligt når den er en dansk co-produktion, men intet hænger sammen.