Hvordan var det at komponere musikken til filmen, og fik du lov til at starte helt fra bunden, eller bad de dig om at efterligne noget musik, som de allerede havde valgt? Det er ellers mere normalt end de fleste ved, så jeg er meget spændt på at høre om du også blev bedt om det her?
Jeg nægter at lytte til ”stock-tracks”. Jeg hader det, fordi så er du låst fast på en anden person idé. I dette tilfælde, så arbejdede jeg 5 måneder på musikken, hvilket er lang tid, og jeg startede mit arbejde cirka halvvejs inde i post-produktionen.
Historien handler om, hvordan dette abstrakte koncept [Downsizing] på virker en helt normal mand. Jeg voksede op på samme gade som Stanley Kubrick, så det at have musik, der er imod strid til det visuelle faldt mig meget naturligt. Så man kan vel sige, at min tilgang var meget kubrick-lignende. Alexander [Payne] ville gerne have, at det skulle være klassisk musik – og hvad betyder det så? For hvordan løser man den problemstilling?
Jeg er meget glad for melodier og temaer, så jeg derfor har Matt Damons karakter sit eget tema. Der var også en nat kl. 5., hvor jeg vågnede og pludselig havde et tema til Hong Chaus karakter. Derudover er der ”opera-lignende” øjeblikke, som da Damon ser hans nye hus for første gang. Der er noget storladen over begivenhederne, men mere på en Las Vegas måde. I den anledning sang jeg et stykke, som jeg oversatte til norsk og fik en fantastisk sanger til at udfører det. Så der er ting som det.
Den største udfordring var den store Downsizingsekvens, fordi jeg faktisk vidste hvilket stykke musik Alexander [Payne] havde brugt mens de klippede filmen. Jeg var lidt bekymret, fordi han havde valgt et stykke meget kendt musik, så jeg vidste slet ikke, jeg skulle overbevise ham om at vælge mit stykke i stedet. Jeg endte med at lave en ungarsk vals – sådan da. Det skete ved, at jeg komponerede et stykke, som så blev fortolket af en meget dygtig pianist. Og det er nogenlunde sådan jeg endte med at producere det hele.
Et andet spørgsmål jeg gerne vil stille er, synes du at man skal lægge mærke til underlægningsmusikken? Det er jo en stor diskussion, om det skal være en ubevidst medspiller, eller noget man som tilskuer skal lægge mærke til undervejs.
Jeg synes, at man skal lægge mærke til det, selvom det selvfølgelig er afhængig fra film til film. Der er tidspunkter i denne film, hvor det er mere subtilt, men eksempelvis da vi møder Matt Damons karakter for første gang er der et meget tydeligt tema, som jeg gerne vil have at folk lægger mærke til. Der bliver ikke lagt skjul på det, og det dukker også op igen flere gange, og er faktisk det sidste stykke musik vi hører i filmen, men til slut har det skiftet mening. Så der er nogle gange, hvor det gerne på have en åbenlys effekt, mens det i andre situationer er bedre, hvis det er lidt mere underspillet. For eksempel er der sangene i filmen. Det menneskelige øre fokuserer kan med det samme fokusere på sang, så jeg ville ikke bruge sange, hvis ikke jeg ville have, at folk lægger mærke til det. Så der er tre steder, hvor jeg bruger sang, som jeg gerne vil have, at folk lægger mærke til.
Har der så været nogle restriktioner fra Alexander Paynes side, med hensyn til dit arbejde?
Der er ikke været nogen restriktion i forhold til mit arbejde, men han har tyndet ud i det, efterhånden som vi har nærmet os afslutningen af produktionen. Han omfavner idéer, så mit arbejde er, at bidrage med flere idéer end han kan bruge. Jeg tror nok, at jeg har komponeret i omegnen af 2.5 soundtracks, fordi du skriver dem og snakker om dem, men det her sker mens de stadig klipper filmen, så ændringer i klipperummet påvirker hvilke af mine stykker passer ind.
Er al musikken så tabt for evigt, eller kommer det ud senere?
Jeg tror nok, at det er tabt for evigt. Jeg har aldrig haft for vane at beholde kasseret musik, men man ved aldrig. Det kan være, at et par af dem venner tilbage, men det har mest været eksperimenter, som jeg godt har kunne lide, som ligge i baghovedet.
Hvad er så det næste for dig?
Jeg kan godt lide at prøve det, som jeg ikke har prøvet før, eller som det er længe siden jeg har lavet. Jeg kunne godt tænke mig at lave en storladen episkfortælling, eller science-fiction… Jeg kunne også godt tænke mig at lave action, men det er blevet så stift og kedsommeligt, så jeg ved ikke om det er for kedeligt, for jeg vil ikke kede mig og lave kedelig action musik.
Jeg spørger altid skuespillere og instruktører, hvad de håber publikum får ud af deres film, men nu vil jeg gerne spørge dig, hvad du håber folk får ud af musikken i Downsizing?
Jeg håber, at folk godt kan lide filmen, og får en emotionel oplevelse ud af det. Alexander [Payne] har sagt, at filmen handler om, at tingene er ved at gå galt, og får virkelig brug for hinanden. Og det med at finde menneskeligheden i vores medmennesker, så det håber jeg også folk får ud af filmen.
