Jeg må blankt med det samme erkende, at jeg ikke forventede mig noget af “Battle of the Sexes”. Alt omkring den skriger på at være hysterisk og belærende omkring et emne, der på ingen måde er innovativt inden for filmgenren. Så jeg håbede virkeligt, at der var en god historie her, for ellers fristes man til og sige, at filmen kun eksisterer for at vinde priser og klappe sig selv på skulderen, for at være progressiv i en branche, der konkurrerer om at vise hvor progressive de er.
Ikke overraskende er det bedste i filmen Steve Carrell. Han spiller den aldrende eks-tennisspiller og nuværende gambler Bobby Riggs. Riggs er en omvandrende parodi og en ren cirkusklovn, der ser muligheden for at få nogle lettjente penge ved at lade som han er mandschauvinist og udfordre kvinderne til at spille om store præmiesummer. Carrell er bare sjov og leverer i bedste Michael Scott stil underholdning, så alle griner i salen.
Ovre i den modsatte side, og i en helt anden film, finder vi Billie Jean King spillet af Emma Stone. Hun kæmper retfærdighedens sag, da kvinderne tiltrækker lige så mange tilskuere som mændene, men kun tjener en brøkdel af pengene. Det er dog omtrent her det positive starter og slutter.
Resten af tider bliver nemlig brugt på, et trekantsdrama, der på uheldigvis får King til at fremstå som en kæmpe egoist, som ikke skænker nogen andre en tanke, en masse taler, der skriger på priser men ikke meget andet, og en masse 70’er pastiche.
Filmskaberne vil så gerne skabe en stor fortælling, men uden at vide det har de gjort det modsatte. De har lavet en film, som viser at folk kun er interesseret i sager, der er værd at kæmpe for, hvis det bliver leveret som et underholdningsshow. Selve tenniskampen er til grin, godt hjulpet på vej af portrættet af Riggs som en gammel klovn, der ikke kan meget andet end at snakke folks ører af.
Jeg ville sådan have ønske, at vi havde en ny film, der oprigtigt kæmper for ligestilling. Men den eneste måde filmen kan blive opfattet sådan er, hvis du ser den lige så overfladisk, som tenniskampen blev dækket i 70’erne.
