Baseret på en sand historie følger vi kampen for at give psykisk syge ret til at blive behandlet retfærdigt af deres læger. Disse ”based on a true story” bliver ofte af Hollywood puster op, som var de en belærende prædiken, hvorfor de som oftest sjældent har noget med virkeligheden at gøre. Sådan er det dog ikke i Bille Augusts hænder.

Dramaet er aldrig i nærheden af at være overdrevet. Lægerne bliver ikke portrætteret som værende ondskabsfulde psykopater i kitler, der overmedicinerer psykiske patienter, fordi de nyder det. De er bare, ligesom de fleste af os, lidt for stolte og er bange for at erkende afmagt over for deres opgave.

Helena Bonham Carter byder som hovedpersonen Eleanor Riese ind med et solidt bud på en Oscarstatuet. Hilary Swank gør det også fremragende, om end lidt mere subtilt, som advokaten, der kæmper for Riese, men som mere end noget andet skal udvise en umenneskelig tålmodighed.

Det er ikke noget tidspunkt, hvor man som publikum virkelig får sindet i kog, men det er en god historie, hvor man til sidste bare gerne vil give Helena Bonham Carter et stort kram.