Trespass Against Us er den klassiske historie om sønnen af en gangsterboss, der forsøger at bryde ud af det kriminelle miljø og skabe en bedre fremtid for sine børn. Ud fra denne præmis forløber historien sig fuldstændig som man kunne forvente. Faren, her spillet af Brendan Gleeson, forsøger gentagende gange at tale sønnen til “fornuft”, og selvom der er en ydre konflikt, så skal den endelige konflikt i filmen skal forløses mellem de to.

Fassbender er god som altid. Han er uden tvivl i sit es som endnu en anithelt, der som tyven med det gode hjerte, der bare ikke kan kæmpe imod sin natur. Visuelt og dramaturgisk leverer filmen en flot opsat og begavet eksekveret biljagt midtvejs i plottet. Historien er også kompetent fortalt, men selvom jeg kan værdsætte, hvor meget filmskaberne har fået ud af de tydeligvis meget få penge, så ændrer det heller ikke ved, at jeg nu har trådt vande igennem hele anmeldelsen, fordi der ganske enkelt ikke er noget virkelig særligt over filmen. Alle taler ganske vidst med en meget tydelig og tung irsk accent, og Fassbenders karakterer har, overraskende nok, også problemer med sin søn, men det tror jeg også er noget nær det eneste, der er mindeværdigt.