Instruktør Lutz Gregor tager os med rundt til forskellige popgrupper i landet, og selvom der i udgangspunktet er spillet op til den helt store konflikt, så er filmen mere end noget andet et kærlighedsbrev til musikken. Der er i bund og grund ikke så meget mere at sige om filmen, da både dens præmis og eksekvering af simpel og enkel, men i modsætning til eksempelvis American Honey, så trækker den heller ikke noget ud i langdrag.
Det er en dejlig lille opløftende fortælling, der viser, at selv under de mest kummerlige kår, eksisterer der også godhjertethed og rendyrket poesi. Med sådan en film, kan jeg kun glæde mig endnu mere til at interviewe instruktøren bag.