Her på min tredje dag af TIFF begyndte tingene for første gang (næsten) at føles som hverdag. Der er trods alt grænser for, hvor meget variation, der kan være i konceptet “pressevisning”. Derfor må man selv finde på sine små udfordringer, så i dag stod på tre film fra tre vidt forskellige instruktørdebutanter.
Dagen første film var American Pastoral, der markerede Ewan McGregors instruktørdebut. Baseret på Phillip Roths roman af samme navn, fortælles historien om en tidligere topatlet og hans tidligere skønhedsdroning af en kone. Det var en næsten for tro oversættelse af romanen, der virkelig svækker den filmiske oplevelse. Filmmediets hovedregel er ellers, “show it, don’t tell it”, men American Pastoral er bogstaveligt talt en fortælling, hvor al betydning ligger i det verbaliserede.
McGregor fortalte også på det efterfølgende pressemøde, at hans største frygt var at skabe en film, der ikke kunne leve op til bogen, men i sin stræben efter at efterlever bogen, glemte han til tider, at han sådan set har lavet en film og ikke en skrevet bog.
Derefter stod det på den uundgåelige Trespass Against Us, der er Michael Fassbenders film i år. Det er den klassiske historie om sønnen af en gangsterboss, der forsøger at bryde ud af det kriminelle miljø og skabe en bedre fremtid for sine børn. Der er enkelte spændende momenter undervejs, men ellers er det desværre ikke rigtig noget, der er værd at skrive hjem om.
Det mest mindeværdige ved dagen endte dog med at blive dagens sidste visning, danske I Blodet. Udover det paradoksale i at rejse helt til Toronto for deltage i verdenspremieren på en dansk film, så var det også i den ombæring, at der skete noget, jeg slet ikke troede var muligt – salen blev overbooket. Der var ganske enkelt for mange mennesker, der stor i kø, så til sidst måtte de sløve kødannere se sig afvist ved døren. Og de kan godt ærgre sig over, at have gået glip af den lille danske film, for den var ganske enkelt fænomenal.
I Blodet er en næsten perfekt gengivelse af den danske ungdomskultur, der med dokumentarisk præcision beretter om fællesskabet, alkoholen og den desperate søgen efter at finde sig selv… Resten af anmeldelsen kan læses her, og det markerer også afslutningen på dag tre.