All I See is You, havde så stort et potentiale, lige indtil det hele ender som er stort og ligegyldigt melodrama.

Særligt i starten, da filmen forsøger noget så abstrakt og usædvanligt som at visualisere oplevelsen af at være blind. Vi bliver introduceret til en helt anden måde at se og opleve verden på, fuld af uhåndgribelig sanseindtryk. Kemien mellem ægteparret, bestående af Gina (Blake Lively) og James (Jason Clarke) er også sød og rar. Så da muligheden opstår for, at Gina kan få synet tilbage føler man sig sikker i Marc Forsters hænder for, at historien udvikling nok skal blive spændende og uventet.

Men ak og ve, det store potentiale, der var i starten, forsvinder lige så snart hun begynder at få synet tilbage. Væk er kreativiteten og de lunefulde øjeblikke, der i stedet er blevet erstattet af et kedsommeligt og forudsigeligt melodrama, der oven i købet, stadig er overbevist om, at problemstillingen er dyb og eftertænksom. For når man koger personerne ned til få karaktertræk, i dette tilfælde jalousi og hedonisme, så bliver alt andet meget hurtigt overfladisk.