En værdig restauration af Første Verdenskrig

I dokumentarfilmen They Shall Not Grow Old tager Peter Jackson os tilbage til Første Verdenskrig. Det gør han ved at fremvise nyrestaurerede og farvelagte optagelser fra krigen. Hvis det ikke skulle fremstå som en stor nok bedrift, at opskalere ældgamle optagelser, så er dokumentaren også, selvom det ellers er sjældent for genren, fremvist i 3D, så man virkelig kan leve sig ind i rædslerne.

Til forskel fra den mere velkendte og omtalte Anden Verdenskrig, så blev den Første ikke anført af en klar skurk, der havde i sinde at overtage verdensherredømmet og myrde jøderne undervejs. Det var en beskidt skyttegravskrig, som de færreste soldater forstod, hvorfor de var en del af. Krigen blev ikke drevet af et stort had, men af politiske stridigheder, og i den forbindelse endte flere millioner af mennesker, særligt unge folk, med at lade livet.

Kontrasten til al volden var, at de engelske soldater bare var helt almindelige drenge. Denne modsætning mellem frontlinjen og kammeratskab viser Jackson meget fornemt og autentisk, gennem disse restaurerede optagelser, og lader de overlevende soldater agere som fortæller for beretningen, ved at lade en række interviews om deres erindringer funktionere som en gennemgående voice-over.

Ligefrem og respektfuld
Det er enkle virkemidler, for der bliver også holdt igen med den bombastiske underlægningsmusik. Alligevel hænger det rigtig godt sammen, og man skal være lavet af stål, for ikke at vende og græmme sig, når man ser resterne på slagmarken efter krigsudvekslingerne. Gennem disse optagelser viser Jackson også, hvor dybt tragisk det var, at alle disse unge, i dette tilfælde engelske og tyske soldater, kæmpede en tilfældig kamp mod hinanden, selvom de ikke vidste hvad de kæmpe for.

They Shall Not Grow Old, er en enkel, men meget effektiv og respektfuld dokumentar, der med nøje udvalgte virkemidler viser, hvor rædselsfuld det må have været at være tilstede på slagmarken under Første Verdenskrig. Jackson kan selvfølgelig ikke dy sig for at bruge filmmediet til sit fuldeste, hvorfor dokumentaren også er produceret i 3D. Denne ekstra dimension er måske ikke strengt nødvendig, men den er subtil nok til ikke at virke distraherende og så gennemført, at den hiver en endnu mere ind i beretningen. Der er i hvert fald en grund til, at CinemaxX kun viser den i 3D.