James Gunn sparker nyt liv i DC-universet
Det er næsten ikke til at fatte, at det allerede er 5 år siden Warner Bros. introducerede filmverden til The Suicide Squad, et hold bestående af DCs bagkatalog af superskurke, der tager ud på farefulde missioner. Det blev aldrig nogensinde til den helt store succes af forskellige årsager, lige fra produktionsvanskeligheder til kreative uenigheder, som gjorde det endelige produkt til noget af en rodet affære. Nu forsøger de sig så igen, og denne gang er det med den noget mere talentfulde og aparte James Gunn i instruktørsædet.
Og fra første færd står det klart, at i modsætning til den forrige, så kan man ikke klandre den her udgave for falsk varedeklaration. Det er en film, der uden skam handler om en række brutale karrierekriminelle, der er mere eller mindre sindsforvirret, og som tager ud på selvmordsmissioner for at sænke deres fængselstid. De skal ikke redde verden fra en blå laser i skyen, men i stedet udføre det lyssky arbejde, som ingen hæderlig person vil påtage sig.
Sort humor (for voksne)
Og er man til den meget voldelige underkategori af sort humor, så skal man nok blive godt underholdt, for er du gal, hvor er der mange mennesker, som bliver slået ihjel på malerisk vis i filmen her. Til forskel fra det første forsøg, så er der ingen tvivl om, at den her ikke er til børn. Man dvæler dog aldrig nogensinde ved det tragiske, men James Gunn vinkler enhver situation, så det absurde og det komiske er i højsædet, selvom der ikke er meget, som på papiret er morsomt. Derfor balancerer filmen hele tiden på en knivsæg mellem at være sjov og smagløs. Og fordi den er så ufortrødent i sin tilgang til det absurde koncept, kommer det til at variere fra tilskuer til tilskuer, om den krydser grænser for god smag.
For mit vedkommende rammer den for det meste plet, og det hjælper også på det, at de enkelte medlemmer af The Suicide Squad, har hver deres unikke personlighed, så tingene aldrig bliver for ensformige. Det er ikke til at forudse, hvem der overlever, for med undtagelse af Harley Quinn, så er der ikke nogen, der er fredet.
Bryder ingen grænser
Man skal dog heller ikke glemme, at filmen her foregår i et superhelteunivers, hvilket er lig med masser af action. Ligesom med humoren er det meget velkoreograferet, og med så farverigt et persongalleri, bliver folk slået ihjel på rigtig mange og kreative måder. Men igen er det Harley Quinn, der skiller sig negativt ud. Det skinner så meget igennem hele produktionen, at hun er en fan favorit, hvilket så betyder, at hun får alt for meget skærmtid og sit eget lille sideplot, selvom hun egentlig ikke er nødvendig for historien.
The Suicide Squad leverer, hvad den lover, for det her er en film med en række voldspsykopatiske superskurke, der tager afsted på en alt andet end ærefuld mission, for at tjene deres egeninteresser. Idris Elba gør en god figur som karakteren Bloodsport, der nok er det tætteste på en hovedkarakter, og resten af holdet er så farverigt og makabert, at det er svært ikke at blive underholdt. Det er på ingen måde en film for alle, end ikke hardcore superhelte fans, men den lever i hvert fald op til navnet. Det mest banebrydende er nok, at historien faktisk hænger nogenlunde sammen, men når indpakningen er så underholdende, effektfuld og morsom, er der ikke nogen tvivl om, at den nok skal finde sit publikum.
