En film, der skulle have været opført på teateret

I The Party har Sally Potter samlet en perlerække af dygtige skuespillere under et tag. Årsagen er, at den ene af dem er blevet udnævnt til sundhedsminister i England, men det er selvfølgelig kun en macguffin, der kan sørge for, at disse mennesker alle ender i samme lokale. Inden længe begynder skeletterne selvfølgelig at vælte ud af skabet, hvorefter vi langsomt får dekonstrueret hver enkelt karakters psyke.

Skuespillerne i centrum
På mange måder minder det om et teaterstykke. Vi befinder os udelukkende i Kristin Scott Thomas’ lejlighed, og plottet er drevet af det interpersonelle drama, hvor konflikten udelukkende opstår gennem dialogen. En film med klare rødder i teatermediet betyder ikke nødvendigvis at være en dårlig ting. Mange store film bliver husket for de store enetaler, eller det overdrevne skuespil. Problemet ligger bare i, at når fokus alene er på menneskerne i stykket, og intet andet, så skal der være en hvis dybde i karakteriseringen, hvis ikke filmen skal falde fuldstændigt igennem. Og dybden udebliver her.

Der er ikke nogen tvivl om, at alle skuespillerne er ganske fænomenale. Særligt Kristin Scott Thomas skiller sig ud som værtinden Janet, der som en sand kamelæon, som tilpasser sin personlighed efter sine omgivelser. Desværre er alle de andre karakterer overraskende endimensionelle, og med undtagelse af Bruno Ganz’ karakter Gottfried, så er der heller ikke rigtig nogen humoristiske indspark.

Når plottet ikke er synderligt ekstravagant eller dybsindigt, så gør det blot gimmicken med det sort/hvid billede underligt iøjnefaldende. Jeg kan ærlig talt ikke rigtig svare på, hvorfor farverne er fjernet fra filmen, fordi det bidrager ikke til noget. Der kan have været en bagtanke tidligere i processen, men den er i hvert fald gået tabt i det endelige produkt.

The Party er på ingen måde en dårlig film – skuespillerne er simpelthen for gode til, at det kan lade sig gøre. Materialet er blot en kende uopfindsomt. Spillelængde er dog kun på 71 minutter, så den spilder ikke din tid. Så hvis du gerne vil se et kompakt teaterstykke på film, fungerer den som tiltænkt, men heller ikke som mere.