En stor historie, som bliver skarpt fortalt

Instruktøren James Gray er kendt for sine intime dramaer, såsom ’Two Lovers’ og den fremragende ’We Own the Night’. Med sin nyeste film, ’The Lost City of Z’, bevæger Gray sig ud på ukendt territorium, for denne historie er et stort biografisk epos, som både skal genskabe England i starten af 1900 tallet, Amazonas jungle og skyttegravs-slagene under 1. verdenskrig.

I filmen følger vi den sande historie om den britiske opdagelsesrejsende Percy Fawcett (Charlie Hunnam), som på flere ekspeditioner rejser langs Amazonas for at finde den forsvundne by ’Z’. Filmen starter med at introducere Fawcett fra før han begyndte på sine eventyr, og følger ham derefter i en årrække, hvor man både ser hans ekspeditioner til Amazonas og hans oplevelser under 1. verdenskrig med sin nære følgesvend Henry Costin (Robert Pattison), samtidig med at hans familieliv med konen Nina (Sienna Miller) og deres børn (hvor den ældste spilles af den nyeste Spiderman, Tom Holland) også bliver portrætteret.

Manglende psykologisk dybde hæmmer desværre filmen
Som man kan høre har ’The Lost City of Z’ utrolig meget historie at skulle dække på sin spilletid, der lyder på ca. 2 timer og 20 minutter. Overraskende nok, så lykkedes det faktisk for filmen at få givet en retfærdig historiedækning til alle sine mange historieelementer, og det er godt klaret af Gray at få udnyttet hvert eneste minut af spilletiden til at være relevant i forhold til det overordnede narrativ. Den stramme tidsplan – for at dække den store historie – gør desværre at karaktererne hæmmes en smule, og man kommer aldrig helt psykologisk ind under huden på karaktererne og deres forhold til hinanden. Skuespillerne gør det godt, og giver en god portrættering af deres karakters følelser, men der er så meget der skal fortælles, så det grundlag, der ligger som fundament for karakterernes følelser, bliver aldrig rigtig udforsket.

Filmen er flot, og formår altid at holde sig historienært og dialogbåret, hvilket er en stor kredit til Gray, da han let blot kunne have valgt at fokusere på det storladne frem for det indholdsmæssige. Dette, samtidig med at den store sammenhængende historie formår at blive fortalt på kun lidt over to timer, gør at filmen får fire velfortjente stjerne, på trods af at der mangler psykologisk dybde i karaktererne og deres motivation og forhold.