En overbevisende genfortælling af historien om Tarzan, der dog aldrig ligner en nyklassiker.

I David Yates fortolkning af den legendariske historie om overklassedrengen, som efter sine forældres død efterlades alene i junglen som spæd og opfostres af aber, følger vi den unge og rige John Clayton (Alexander Skarsgård) og hans hustru Jane (Margot Robbie), år efter at de to er flyttet tilbage til 1800- tallets civiliserede England, hvor hvide mænd sidder til bords og diskuterer Afrikas skæbne.

Men freden varer ikke ved, for i stræben efter at udbetale sin gæld er Belgiens konge i færd med at indsamle opaler i sit Congo. Hans højre hånd og betroede hjælper Kaptajn Rom (Christoph Waltz) laver en aftale med en lokal høvding. En aftale som indebærer at bringe Tarzan tilbage til junglen.

Virkeligheden møder fantasien.
David Yates udgave af fortællingen om Tarzan er på mange måder mere historisk og politisk anlagt end den udgave, som min generation fra 90’erne kender så godt, nemlig Disneys’. Samtidig kan man ikke helt slette tegnefilmsversionen af Tarzan, som svinger sig rundt i lianer og råber højt ud over trætoppene, fra sin nethinde. Filmen kommer derfor også til at virke lidt for overseriøs og ambitiøs i forhold til, hvordan det ser ud på lærred – en langhåret svensker, som løber rundt og taler, næsten telepatisk, med dyrene i junglen.

På den anden side har filmen også alt det man havde håbet på: Den er flot filmet, flot lavet og indeholder flotte skuespillere, som lever op til ethvert karaktertræk hos den givende karakter. Alligevel er filmen ikke en man vil huske for altid, som værende specielt banebrydende eller værd at se flere gange.

Hvis Yates havde instrueret den, så den fik en lidt mere alvorlig mine, i stedet for den næsten tegnefilmsagtige tone mellem karaktererne, så ville filmen have haft noget mere volumen og intelligens. I stedet behandles kæmpe store og vigtige emner som Europas og Amerikas misbrug af Afrika, tilfangetagelsen af slaver – selv efter ophøret af slavehandel – og ødelæggelse af natur – og kulturarv, i samme tone som et Disney eventyr. Det er ærgerligt for vi ved alle sammen at Yates er rustet til at lave dunkle og spændende film, som f.eks. de sidste Harry Potter film, hvis mørke og gustne udtryk jeg er helt vild med.

Filmen får derfor heller ikke mere end fire stjerner. Det er bestemt en film, som kunne have udrettet noget mere – men helt typisk for et remake og en genfortolkning, så bliver det næsten altid lidt tamt at se på. Og det på trods af Alexander Skarsgård i bar overkrop, yderst velfungerende 3d og flot animerede dyr.

Så fra mig til Tarzan – fire stjerner.