En bundsolid krimi-komedie

I The Gentlemen vender instruktøren Guy Ritchie tilbage til den stiliserede gangstergenre, som han slog igennem med, for efterhånden mange år siden, med legesyge actionkomedier som Snatch og Rub, stub & to rygende geværer.

Også denne gang er persongalleriet farverigt, og med lige dele attitude og fandenivoldskhed, tilføres der nyt flair til den ellers velkendte gangsterfortælling om en aldrende narkokonge, der ønsker at trække sig tilbage, men så alligevel ikke kan gøre det, da han er omgivet af mere end bare almindelige lyssky folk.

Fuld af charmende gadedrengsattitude
Nogen stor film er det ikke, men fra første færd er man godt underholdt. Med den sleske privatdetektiv Fletcher, spillet af en energisk og humoristisk Hugh Grant, som vores fortæller, kan man med det samme mærke, at man er i godt selskab. Denne ivrige gadedrengsattitude er også gennemgående for resten af det farverige persongalleri, der alle udadtil gerne vil fremstå afmålte og galante, men som har svært ved at skjule, at de en rigtig omgang sjufter.

Det er hele banden, lige fra Colin Farrell som træneren Coach, der forsøger at hjælpe rodløse drenge på rette kurs, eller den eneste amerikaner i Matthew McConaughey, som narkokongen Mickey Pearson, der mæsker sig med adlen, men som har skabt sit imperium gennem brutal vold. Hele ensemblet emmer af personlighed, og det får selv den mest klichefyldte gangsterscene til at være både morsom og engagerende, selvom vi unægtelig skal igennem et par stykker på vores vej.

En letfordøjelig gangsterfortælling
For selvom det kan lyde som en barsk film, hvilket den også til tider er, så er tonen alligevel gennemgående humoristisk. Det skyldes ikke mindst, at Hugh Grant er sjov, som han sjældent har været det i de senere år, men også, at Guy Ritchie er så stilsikker i genren, at han tør dekonstruere den på opfindsomme måder, så præsentationen i hvert fald aldrig bliver ensformig.

The Gentlemen er ikke nogen ny Snatch, men det er ikke ensbetydende med, at den er dårlig. Hugh Grant stjæler showet, men resten af ensemblet på plakaten er også så vidunderligt skøre, og historien alligevel så krøllet og idérig, at den manglende innovation af genren, bliver opvejet af ganske habil underholdning. Filmen er som skræddersyet til et meget specifikt segment, og du ved nok allerede, om du er en del af det. Så går du og overvejer at se filmen, bør du gøre det, for det er en mester af gangsterkomedien, der vender tilbage, og leverer et bund solidt stykke håndværk.