Så er der Manga
Noget af en satsning
Der er nok ikke mange, der tror, at der kan sælges mange billetter til en manga tegnefilm om et basketballhold fra Shōhoku i Japan. Der er nok endnu færre, når de finder ud af, at der ikke er lavet en lyddubbing, så de taler stadig japansk i filmen, og der er heller ikke nogen danske undertekster, men engelske.
Men hvis man holder lidt øje med bogsalget, så tales der i et klart og tydeligt sprog. Manga sælger godt og har gjort det i mange år. Derfor er det et tiltrængt sats at få filmatiseringen af Takehiko Inoue´s Slam Dunk, som første gang blev udgivet i Shueisha’s shōnen manga magasin hver uge fra 1990 til 1996 vist i biografen.
Slam Dunk er fordelt og udgivet i 31 bøger, og i skrivende stund er de første tre volumer udsolgt hos den største forhandler af mangaudgivelser her i landet.
Det er derfor utroligt spændende at se, om manga for alvor gør sit indtog i de danske biografer, og om det er en genre, der er kommet for at blive.
Giver baghjul til Disney
Filmen The First Slam Dunk burger den store finalekamp mellem Sannoh og Shohoku skolens basketballhold som omdrejningspunkt. Animationen er vellykket, flydende og elegant, men stadig med dybe rødder og respekt til sin egen oprindelige streg. Det er forfriskende at se noget andet end den i øjeblikket dominerende runde Disney stil. Men med en spilletid på lige over to timer, skal der mere til end en enkelt kamp, også selv om det er en finale. Med velplacerede flashbacks får vi historien om point guard spilleren Ryota Miyagi. Der er også plads til og brudstykker fra andre af spillernes fortællinger, men det er Ryotas film.
Fornyet energi til en slidt genre
The First Slam Dunk er en pudsig størrelse og oplevelse. Hvis det havde været en amerikansk animationsfilm, havde det været en selvhøjtidelig, på grænsen til kvalmende, oplevelse.
Amerikanerne har altid haft førertrøjen, når det kommer til sport på film. Rocky Balboa, Any Given Sunday, Rush, Cool Runnings og vi må endelig ikke glemme The Mighty Ducks.
Egentligt lægger The First Slam Dunk sig i samme spor. Det er altid godt med en underdog historie.
Forskellen er den japanske kultur, ikke kun det tydelige i animationen og sproget, men også forfatterens syn på opførsel, rigtig og forkert, opdragelse og dramaturgisk timing. En amerikansk produktion havde pløjet lige igennem med rundsave på albuerne, hvor den japanske tilgang giver plads til stilhed og eftertanke. Alting går lidt dybere og giver fornyet energi til en filmgenre, der ellers er uudholdelig klistret og selvfed.