Fuld af action, men ikke så meget andet
Fra den tidligere stuntmand og nu instruktør, David Leitch, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at han besidder en enorm respekt for de stuntudøvendes arbejde.
Derfor er det da også en meget passende og ide og et sjovt koncept med en film, hvor stuntmanden er i centrum. Hvor ham, der sætter liv og lemmer og spil, ikke bare bliver udvisket i klipperummet, men hyldet på lærredet.
Ud af den tanke er The Fall Guy blevet til. Historien om Colt Seavers (Ryan Gosling), der efter en frygtelig ulykke bliver slået helt ud, indtil hans tidligere flammer Jody (Emily Blunt) sender bud efter ham, for at hjælpe med hendes instruktørdebut. Let skal det selvfølgelig ikke være, og før han ved af det, er Colt involveret i noget af en livsfarlig situation, der selvfølgelig giver virkelighedens stuntteam mulighed for at rulle sig helt ud.
For enkelt et koncept
Pitchet er let at forstå, og det er da også grundet de mange actionsekvenser, at man skal tage ind og se filmen. Man kan virkelig mærke, at det er en actioninstruktør, der er bag kameraet. Hvad end det er de relativt lange indstillinger, traveling shots eller bare en statisk kameraopsætning, arbejder alt sammen for at gøre det tydeligt, hvad der sker, i stedet for at skjule det hele, så man bliver foranlediget til at tro, af skuespillerne laver det hele selv.
Havde det været en lang YouTube-video, ville det have været en eminent oplevelse, men nu er det en film, og så er det skuffende, når alt andet bliver sløset til en sådan grad, at man får indtryk af, at ingen interesserede sig for det grundlæggende filmhåndværk.
Filmhåndværket halter
Historien er papirtynd i sin narrative dybde, og karaktererne er på forunderlig vis endnu mere følelsesmæssigt flade. Der bliver gjort nogle forsøg på at adressere de åbenlyse mangler i manuskriptet ved at italesætte problemerne i historien, hvilket er let, da det er en film, der handler om at lave en film. Men i det store hele er det bare klicheer, og selvom man artikulerer filmens mangler, bliver de ikke løst.
Man savner også virkelig, at kærlighedshistorien mellem Colt og Judy er bedre udpenslet. Vi får fx ikke lov til at se deres forhold, før det går i opløsning, fordi det tager tiden fra al den action, som er i højsædet. Filmskaberne betaler dog en dyr pris for denne overspringshandling, fordi i stedet for at se deres relation udvikle sig, bliver vi bare talt ørene fulde om, hvor intens deres kærlighed er. Men det havde nu været bedre, hvis man bare havde afsat tid til at vise det.
De flade karakterer gør også, at filmen sjældent er morsom. Ryan Gosling slapsticker det bedste han kan, og slipper da også jævnt godt fra da, men det eneste tidspunkt filmen virkelig formår at være morsom er i scenerne med den ulidelige megastjerne Tom Ryder spillet af Aaron Taylor-Johnson. Her er plads til at karakteren kan være både fjollet og usympatisk, mens der leges med filmens absurde koncept, men hans skærmtid er desværre alt for begrænset.
The Fall Guy er en helt grundlæggende underholdende actionkomedie, men så heller ikke mere. Selvom actionsekvenserne er velorkestreret og filmet, så man kan se, hvad der sker, er manuskriptet simpelthen for ringe til at fastholde ens interesse på andet end det mest overfladiske niveau. Der er lidt for meget autopilot over handlingen og karaktererne. Man kan dog sagtens finde underholdning i al actionspektaklet, men man skal bare ikke stile efter mere end det.
