En komedie, som bringer mening til en meningsløs film
Som de fleste nok ved, er filmen The Room af Tommy Wiseau fra 2003 gået hen og blevet intet mindre end en kultklassiker, grundet dens betegnelse som ”the Citizen Kane of Bad Movies”, hvilket også er helt forståeligt, da den virkelig er så gennemført ringe på alle punkter, at man næsten ikke kan fatte det. James Franco går med The Disaster Artist bag om tilblivelsen på den dårligste film nogensinde, og præsenterer samtidige en af de mest besynderlige personer nogensinde – Tommy Wiseau.
I 1998 møder de to håbløse skuespillere Tommy Wiseau (James Franco) og Greg Sestero (Dave Franco) hinanden i San Francisco, og beslutter sig for at flytte til Los Angeles sammen i jagt på deres store gennembrud. Succesen lader dog vente på sig, og da det ikke lykkedes dem at skaffe nogen skuespilsroller, vælger de at lave deres egen film, hvor de selv spiller de to hovedroller. Filmen bliver skrevet, producereret, finansieret og instrueret af Wiseau selv og får titlen ’The Room’. Hele produktionen af ’The Room’ er fuldstændig absurd, og det bliver hurtigt klar for enhver, der har med den at gøre, at Wiseau er absolut talentløs når det kommer til en hvilken som helst del af at lave film.
James Franco brillerer som Tommy Wiseau
Jeg så selv The Room forleden dag som opvarmning til The Disaster Artist og sad aldeles forbløffet tilbage bagefter, i vildrede over, hvordan det kan lykkedes at lave så dårlig en film. Heldigvis giver James Franco mig svaret i The Disaster Artist. Han formår at give et godt billede af tilblivelsen af den mest absurde film gennem tiderne og han efterlader en med en følelse af at have fået lidt mening ud af en meningsløs film, i og med at The Disaster Artist fremstiller at hele ’The Room’s talentløshed kan bindes op på en eneste mand, nemlig Tommy Wiseau. Wiseau er en så fornuftsstridig karakter at man næsten ikke kan fatte det, og Franco leverer en pragtpræstation ved at fremstille ham så naturtro som muligt – en præstation så god at Franco burde have fået en oscarnominering for sin rolle.
Filmen er hovedsagelig sjov, fordi den besynderlige Wiseau skaber en masse humor, hvilket gør at man griner igennem det meste af filmen. Samtidig kommer der også en masse humor ud af gengivelserne af scenerne fra ’The Room’, men den humor kan man dog ikke rigtig kreditere ’The Disaster Artist’ for, da det egentlig er 1:1 gengivelser, og derfor må kreditten tilskrives ’The Room’s dårligdom.
Filmen giver et sjovt billede af tilblivelsen af verdens dårligste film, og skuffer ikke på nogen måde. Min dom af den ligger et sted mellem fire og fem stjerner, men da jeg ikke kan give halve stjerner, så ender jeg dog kun på fire, da jeg ind i mellem savnede lidt ekstra kød på nogle af birollerne (eksempelvis de andre skuespillere i ’The Room’, og deres forhold til Wiseau).
