En effektiv og velspillet gyser

The Black Phone er endnu en gyser fra produktionsselskabet Blumhouse, der i de seneste år har excelleret som en talentfabrik for primært gyserinstruktører, der får lov til at lave deres helt egne film, præcis som de gerne vil, men dog med et relativt lille budget.

Denne gang er det instruktør Scott Derrickson, der nok mest er kendt for at have stået bag Sinister og senest Doctor Strange, som får lov til at udfolde sig kreativt. Nu er han vendt tilbage til gysergenren med en historie om en dreng, der i 1970’ernes USA bliver kidnappet af en børnemoder. Han får dog hjælp fra en uventet kant, da han bliver kontaktet af morderens tidligere ofre, gennem en overnaturlig telefon.

Ligetil, men uhyggelig
Det er et lige så enkelt koncept, som det er en effektiv film. Fordi der er ikke særlig meget ekstraordinært over filmen, men den fungerer alligevel. Man har set mange af filmens elementer tidligere, lige fra den maskerede morder, der ikke er til at blive klog på, til de sagesløse ofre, der bare kæmper for at overleve i en fuldstændig horribel situation. At de enkelte elementer er genkendelige skader dog ikke filmen, tværtimod.

Ethan Hawke er overbevisende som den makabre ’The Grabber’, der iført et væld af maniske masker bedriver psykologisk terror mod sine ofre, inden han går i gang med den mere fysiske del af sit ritual. De to børneskuespillere, Mason Thames og Madeleine McGraw, formår ligeledes at gøre deres karakterer levende, og kombineret med den overnaturlige gimmick og den knugende stemning, er det svært ikke at blive revet med.

The Black Phone er en gyser, som gør det, den skal. Alle de velkendte og velfungerende kneb bliver taget i brug, hvad end det er de altid effektive jump-scares, en manisk og psykisk ustabil seriemorder eller et overnaturligt skær, som gør det svært at forstå spillereglerne, hvilket kun gør det endnu mere uhyggeligt. Filmen fortsætter også den moderne trend, hvor det er børnene, der både er ofrene og heltene, og selvom jeg ikke bryder mig om den slags, må jeg også anerkende, at det kun gør det endnu mere grufuldt, når tingene går ud over små, uskyldige mennesker. Vil du gerne have et godt gys, så leverer filmen varen, men det er mere solidt filmhåndværk, end det er stor filmkunst.