Et USA i forfald
The Apprentice er lige dele tidsportræt og oprindelseshistorien bag Donald Trump. For i takt med, at vi langsomt får afdækket, det alt andet end flatterende portræt af manden med sit navn på bygningerne, får vi også et indblik i, hvilken tid, der tillod en person ham at dyrke alle de værste sider af sig selv. Man sidder tilbage med indtrykket af, at det må have været den perfekte kavalkade af dårligdomme, der først skabte en narcissist, en patologisk løgner, og sidenhen også USA’s præsident.
Til at starte med, møder vi en ung Donald Trump. Det er 1970’erne, og selvom han er søn af en succesfuld ejendomsudvikler og forretningsmand, har faren ikke høje tanker om ham. Trump er så lavtstående, at han endda må stemme dørklokker selv og inddrage huslejen i en af farens bygninger. Donald har dog store planer om at skabe et flot nyt hotel i New York, men der er bare det lille problem, at han hverken kan få tilladelsen eller har råd til det. Alt ændrer sig dog, da den slibrige advokat Roy Cohn får et godt øje til Donald og lærer ham, hvordan man gennem snyd og bedrag, kan forme virkeligheden, så den gavner en, koste hvad det vil.
En mand uden skam
Hen over et par årtier får vi lov til at se, hvordan Donald Trump går fra være en overklassedreng, til at en så selvforherligende narcissist, at han ødelægger alt på sin vej, indtil han til slut bliver transformeret gennem kosmetiske operationer, i en sekvens, der nærmest minder om en superskurks oprindelseshistorie. Der bliver ikke lagt fingre imellem – Donald Trump er en slemmer karl.
Filmteknisk er produktionen enormt vellavet. Der er ikke en finger at sætte på det æstetiske udtryk, der elegant varierer i billedkvalitet afhængig af tidsperioden, ligesom der heller ikke er en finger at sætte på kostumerne og kulisserne.
Til tider for krads
Filmens helt store problem er dog, at Ali Abbasi tilsyneladende ikke har kunne dy sig fra at maler med den helt store pensel. Man bør være virkelig påpasselig, når man har at gøre med så kendt en person som Donald Trump, fordi det så let kan blive misforstået eller fordrejet. Risikoen til trods, bliver der taget visse kunstneriske friheder i manuskriptet, som ikke kan andet end at forarge, for forargelsens skyld. Det fjerner fokus fra en ellers enormt spændende og uhyggeligt relevant historie om de mennesker, der konstant prøver at ændre spillereglerne, så de selv bliver tilgodeset.
Den manglende finesse i visse nøglesituationer, kan også risikere at sløre filmens største bedrift, Sebastian Stans fantastiske præstation i hovedrollen som Donald Trump. Trump er blevet parodieret til ukendelighed de seneste år, og det vil nok komme som noget af en overraskelse for mange, hvor troværdig og afmålt hans præstation er af manden, der altid benægter et nederlag. Jeremy Strong er ligeledes fremragende som Roy Cohn, og sammen er de hovedårsagerne til at se filmen.
The Apprentice er ikke en perfekt film, men den er provokerende, tankevækkende, og så formår den også at stille skarp på alle de værste aspekter af det USA, der blev grundlagt gennem 80’erne, og som stadig er i gang med at erodere det amerikanske samfund i dag. Det er ikke bare Donald Trump, men hele landet, der er ude af balance, og gennem dette uperfekte, men vellavede portræt, får vi et indblik i en person, der mere end nogen anden repræsenterer de egenskaber, som bliver værdsat i dag, hvor trist det end måtte lyde. Det er ikke ligefrem opløftende stof, men interessant hele vejen igennem, også selvom kritikpunkterne ikke altid sidder lige i skabet.
