Kampen ingen vidste de har ventet på!
“You cannot be serious!”
Stemningen er høj fra start, da DON McEnroe og Björn GNU står klar til at hilse på os alle, mens vi kommer ind i salen og finder vores pladser.
Vi skal se tennis? Eller vi skal se dansere spille tennis? Eller vi skal se tennis blive til dans?
Faktisk skal vi se alle tre ting, men vi skal også opleve to gladiatorer fjerne sig fra deres eget ego i en kamp, der handler om alt andet end at vinde eller tabe.
Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen er trukket i 80’ernes garderobe, og næsten uden ord bliver der servet og serveret gennemtænkt koreografi, der læner sig op ad de gamle stumfilms performance og indforståede leg med publikum.
Billedsproget er gennemført, og fortæller mere end tusind ord, indtil det pludselig ikke gør det længere.
Da storskærmen viser billeder fra det, som mange mener var den største tenniskamp i verdenshistorien, nemlig Wimbledon finalen fra 1980 mellem Björn Borg og John McEnroe, så går forestillingen i al sin enkelthed i tomgang.
Selvfølgelig er det denne Wimbledon finale, der er hele omdrejningspunktet, så den skal være med, men op til der, hvor storskærmen tager over, er der blevet grint meget højlydt, og vi var alle forundrede over, hvor meget der er at fortælle med meget få virkemidler.
Publikums koncentration falder. Heldigvis bliver transmissionen fra finalen mere og mere utydelig på storskærmen og skiftes ud med animation og grafik, til man ikke længere kan kende den ene fra den anden. Her tager musikken over, og i slowmotion ændres kampen til en titansk gudekamp med og mod elementerne. Publikum er med igen.
Galt eller genialt?
Slapstickkomikken vender tilbage, og vi får igen set på egoet igennem rockikonet, robotten og offeret. Alt dette med soundtrack komponeret af Alice Carreri.
Det ene sveddryppende 80’er synthesizerbeat efter det andet løfter oplevelsen gevaldigt, og har til fulde forstået at udnytte den nostalgi, lige netop den musik har i øjeblikkets popkultur.
Desværre går luften igen af ballonen.
Den store finale udebliver og erstattes af en nedadgående energi, der til sidst slukker forestillingen lidt for roligt og udramatisk.
I det store hele er man er egentligt godt underholdt, selv om der er dødvande undervejs, men hvad jeg egentligt skal med forestillingen, og hvad den vil mig, det ved jeg ikke. Det er heller ikke sikkert, at jeg skal finde ud af det. Men gør dig klar til at serve.
Tennis spiller fra 16. marts til 21. marts På Avenue-T og tager derefter på turne i april, maj og juni 2024. Varigheden er 60 minutter.
Performance & Koreografi: Jannik Elkær. Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Komponist: Alice Carreri. Scenograf: Eilev Skinnarmo. Film & Lyddesign: Christoffer Brekne. Lysdesign: Søren Lydersen. Bygger: Thomas Ravnsgaard. Instruktørassistent: Mieamanda Bovin. Producent: Sandra Delén. Malene Cathrine Pedersen. Foto: Emilia Therese.
