En vildt ambitiøs blockbuster

Det er efterhånden næsten umenneskelig lang tid siden, at der har været premiere på en filmproduktion, der har haft råd til at tænke større end to mennesker, der taler sammen. Med Tenet får det sultende biografpublikum endelig det, de har hungret efter – og lad mig bare med det samme slå fast – at selvom det ikke er Christopher Nolans bedste film, er det stadig en af den slags, der bliver bedre af at se i biografen.

For hvis der et element i denne produktion, er det, at det er en på alle måder fantastisk flot film, og en, der er værd at se på det store lærred. Sammenlignet med det rutinemæssige ragelse Hollywood har produceret i de senere år, er filmen alene i sit koncept beundringsværdig. Vi skal vel helt tilbage til The Matrix i 1999 for at finde en original studiefinansieret film, der er bare tilnærmelsesvis så ambitiøs som produktionen her. Vi bliver fodret med nogle vildt fede actionsekvenser, et krøllet science-fiction koncept, og det er en ren nydelse at se det hele udfolde sig på 70mm. Det er ikke engang, fordi jeg er en snobbet elsker af celluloid fremfor digitale film, men fordi, at filmen er lavet til at blive set på celluloid.

De fleste film i dag er er så overredigeret, på den ene eller anden måde, og er blevet colorgradet så meget, at den oprindelige optagelse nærmest er udvisket. Sådan er det dog ikke, når man har en instruktør, der forstår og tør at sætte pris på filmmediet, og lader billeder være i sig selv. Så selvom det er en cinematografisk meget nøgtern optaget film, er det bare en udsøgt fornøjelse at sidde og se den. Der er også noget helt vildt ved at se bagvendte eksplosioner, når filmen ikke ser ud som om den er optaget i et greenscreen studie med aircondition.

Ikke meget stof til eftertanke
Når man så går et spadestik dybere, finder man ikke meget andet, end en flot og velproduceret actionfilm. Historien er unødigt kompliceret og forvirrende fortalt, da det er en non-lineær tidsrejse film fortalt lineært. Kan man dog holde tungen lige i munden, er det meget lige til at forstå, hvad det er, der egentlig foregår. Problemet er bare, at den meget banale fortælling om det gode mod det onde, i modsætning til så mange andre af Nolans film, i denne ombæring virker rodet, og den spøjse fortællestil fremstår mere som et røgslør for filmens narrative mangler.

Der er ikke rigtig nogen dybere tematik, der bliver bearbejdet som i Inception, hvor hele filmen handler om, hvorvidt man er herre over sit eget liv eller ej, eller for den sags skyld Interstellar, der er Nolans bud på en dommedagsfilm, hvor menneskeheden er skaberen af deres egen undergang. I filmen her bliver tidsrejseparadokser kort berørt gennem Robert Pattinsons karakter, og de har en sætning om den mulige årsag til, hvorfor denne tidsrejsekrig udspiller sig, men ellers arbejder manuskriptet mere frem imod den næste store actionsekvens, i stedet for en narrativ samhørighed.

Karaktererne er papirtynde, og selvom Christopher Nolan ikke ligefrem er kendt for sine autentiske, nuanceret og emotionelle karakterer, har de aldrig virket så karakterløse som i denne ombæring. Vores hovedkarakter har ikke engang et navn, og skurken Andrei, spillet af Kenneth Branagh, er så komisk smålig og selvoptaget, at manuskriptet ikke engang forsøger at nuancere billedet af ham.

Der er ikke nogen mennesker i den her film. John David Washingtons karakter er, afhængig af situationen, enten en talentfuld bullshitter eller en mesterlig planlægger, der har timet alt ned til mindste detalje.

Stadig en biografbillet værd
I sidste ender er Tenet en actionfilm, hvor historien er fuld af paradokser, som bare bliver ignoreret til trods for den overseriøse tone, hvor skurkens papirtynde motivation bliver bortforklaret i stedet for karakteriseret og, hvor de forskellige karakterer opfører sig mere som robotter end mennesker.

Filmen overlever på sine konceptuelle ambitioner, men jeg har svært ved at se den blive elsket og mindet, på samme måde som Inception eller Interstellar. Du har dog meget svært ved at finde nogen anden storstilet filmproduktion i dag, der forsøger at tage nogen af de chancer, som der blevet taget med Tenet her. Så selvom den er langt fra at være det bedste i Christopher Nolans filmografi, er den stadig mesterligt visuelt fortalt, og rummer unægtelig cinematiske kvaliteter, der gør den værd at overveje og se i biografen.