Fire kvinder, som er værd at sætte fokus på

Hvis du ikke vidste det, så er de fire adlede kvinde, Aileen Atkins, Judi Dench, Joan Plowright og Maggie Smith meget gode veninder, har været det i årtier, og fulgt hinanden gennem tykt og tyndt. De mødes stadig en gang imellem til en kop to, og for at fyre anekdoter af, fra deres liv.

Det er ganske enkelt det Te med damerne handler om. Et filmhold har invaderet en af deres hyggelige komsammener, så vi kan få lov til at være en flue på væggen, når de mindes hinandens op- og nedture, og viser, at der stadig er masser af liv i dem alle.

Enkelt, men elegant
Som koncept er det ikke noget synderligt ekstraordinært. Underholdningen består udelukkende af dialogen mellem de fire veninder, for med undtagelse af enkelte klip fra de teaterstykker og filmproduktioner, de nævner undervejs, så er vi kun i selskab med dem. Derfor står og falder filmen også på, om man bryder sig om at være i selskab med dem – og heldigvis er de et meget fornøjeligt bekendtskab.

De besidder alle en knivskarp iagttagelsesevne, og kommer alle hele tiden med meget kvikke bemærkninger, og driller hinanden på en meget uhøjtidelig måde. Man kan ikke lade være med at beundre, hvor meget de stadig er sig selv, selvom de har spillet andre hele deres liv. De er skønne på hver deres måde, men særligt Maggie Smith er et festfyrværkeri, med hendes konstante sarkasme, og evne til at styre skuden væk fra at blive alt for sentimental.

Meget mere er der egentlig ikke at skrive om. Det er godt produceret, de fire udvalgte kvinder, har alle haft så interessante liv, at de sagtens hver især kunne have fået deres egen portrætfilm. Den gennemgående autenticitet i deres samspil og løsslupne humor, kan derfor heller ikke andet, end at gøre en i godt humør.