En eventyrlig fortælling om noget så trist som kræft.

Syv minutter over midnat, er en fantasyfilm om drengen Conor O’Malley. Han er kun 13 år, men har allerede oplevet masser af sorg. Forældrene er skilt og faren er rejst til USA sammen med hans nye kone og børn, i skolen bliver han mobbet og som om det ikke er nok, er hans mor også dødeligt syg med kræft.

Livet er ikke alt for berigende, men en nat – syv minutter over midnat – får han pludselig besøg af et kæmpe, talende træ, der insisterer på at fortælle Conor tre forskellige historier, hvorefter Conor selv skal fortæller en historie om sig selv.

Fantasy om kræft.
Hvis nogen nævnte noget så trist som kræft er det første, der dukker op i mine tanker nok ikke et træ med Liam Neesons stemme, men det er ikke desto mindre en meget begavet måde at italesætte materialet i børnenes øjenhøjde. Det er svært at hive fat i tunge emne med voksne og i særdeleshed børn, og døden må siges at være en af de sværeste. Derfor er det virkelig smart at skabe denne fantasifulde eventyr ramme omkring den egentlig historie, for på den måde at gøre det nemmere at tale om.

Set udelukkende fra en optik om alene bearbejdning og præsentationen af emnet, er filmen en succes, da den på elegant vis gør det forståeligt, men uden på noget tidspunkt at udvande emnet for at gøre dramaet ”familievenligt” og tamt.

Det er meget modigt at turde fortælle sådan en historie, særligt i disse tider, hvor det meste for børn er kraftigt censureret. Filmen kommer samtidig dog aldrig i nærheden af at være virkelig rørende, da det meste af tiden trods alt bliver brugt på fantasydelen, der hele tiden holder drengen og seerne i en armslængde fra begivenhederne.