Får en i rigtig godt humør

I Syng 2 følger vi endnu engang den talentfulde musicaltrup, anført af den altid håbefulde koala Buster Moon, som denne gang kaster sig over at opføre et stort anlagt show i storbyen. Det er dog ikke lige til, fordi de kan kun få lov til at lave musicalen, hvis de kan overtale en af verdens mest tilbagetrukne rockstjerne til at medvirke, og hvis ikke det lykkes kommer Buster Moon og co. i store problemer med den ikke alt for forstående producer.

Fungerer, selvom den ikke burde
Jeg ved ikke hvad det er med ikke bare den første Syng, men i særdeleshed Syng 2. For på papiret burde jeg hade den her film. Det er en animationsfilm, med stort A i animation, hvor der er konstant bevægelse i billedet, masser af popsange og en ensemblet af letgenkendelige, letforståelige og nuttede fabeldyr.

Alligevel må jeg erkende, at jeg bare bliver i godt humør af de her film. Og det er virkelig svært at rationalisere, hvordan Illumination formår at overvinde mine forbehold ved de to Syng-film.

For ganske vist er der et hav af actionsekvenser, som burde være nærmest frastødende i deres overgearethed, men som jeg samtidig også må erkende, at jeg fandt virkelig underholdende. Dramaet med opsætningen af teaterforestillingen og den afsondrede musiker er lettere rørende, og så har skurken nok dramatisk tyngde til at fremstå truende, men uden det bliver for uhyggeligt til de mindste i familien.

Syng-filmene er bare nogle rigtig gode familiefilm, med så meget for hele familien, at selv en arbejdsskade ung mand som jeg, der ser objektivt for mange film, også kan finde noget at glæde sig over. Så selvom jeg i min kritikerhjerne ikke bør anbefale en film som Syng 2, der på ingen måder revolutionerer noget som helst i filmmediet, må jeg også bare være ærlig og fra mit hjerte anbefale filmen her, til alle i familien, der bare gerne vil komme i godt humør.