En rodet film med alt for mange karakterer.

Suicide Squad bygger videre på den verden, der er blevet skabt med Batman v Superman og Man of Steel, hvor normale mennesker ikke føler sig alt for trygge ved, at rumvæsner pludselig kan dukke op og jævne os med jorden. Derfor beslutter sikkerhedschefen Amanda Waller (Viola Davis) sig for at samle en gruppe af de værste superskurke på planet, for at danne en dødspatrulje, der kan bekæmpe magtfulde og ondsindede væsner. Alt imens lurer Jokeren i baggrunden, og det ser ud til, at vi kan få brug for et Suicide Squad hurtigere end forventet.

Usammenhængende historie.
Det lyder som en meget forceret historie at samle gruppen så hurtigt, særligt når vi ikke har lært dem at kende gennem tidligere film – og det er det også. For filmen er så forhastet, at vi aldrig rigtig får en forståelse af hvem disse mennesker egentlig er, inden vi bliver sendt ud på en mission med dem. I stedet bliver de introduceret gennem en række flashback montager, der fremstår som meget længere scener, som så er blevet forkortet, fordi de åbenbart var for langsomme. Denne meget lette måde at springe fra karakter til karakter og fra historie til historie, uden noget egentligt bliver fortalt, er utroligt frustrerende at være vidne til, særligt når de få forhistorier vi får fortalt ikke spiller den store rolle i selve hovedplottet.

Denne halve løsning, hvor vi hele tiden springer frem og tilbage i tid, uden nogen progression af begge dele, betyder bl.a. at der eksempelvis ikke er plads til, at nogen stiller spørgsmålstegn ved Amanda Wallers rolle i historie, selvom hun er årsagen til, at der hovedet er en fjende at bekæmpe. Og det er mig en gåde, at ingen i denne meget seriøse film stiller spørgsmålstegn ved dette, eller mange af de andre mærkværdige ting, der sker undervejs.

Hvem er skurken?
Nu tænker du sikkert, at en tynd historie ikke betyder det store, så længe man har gode karakterer at tilbringe tiden med. Det var jo trods alt det Deadpool havde succes med tidligere i år, men på trods af den etnisk diverse og meget farverige gruppe af skurke, så sker det aldrig her.

De fleste af dem har slet ikke nogen forhistorie eller grund til eksistere i filmen, udover til action sekvenserne. De eneste, der har deres eget sideplot er Margot Robbies Harley Quinn og Will Smith som Deadshot. Parret fra Focus er også næsten underholdende nok – som henholdsvis kugleskør batsvingende galning fuld af one-liners, og lejemorderen med en samvittighed – til at gøre op for, hvor intetsigende resten af gruppen er. Problemet er bare i sidste ende, at de skal forestille at være onde mennesker, der bliver tvunget til at være gode mod deres vilje, men inden filmen er slut er de alle blevet til vaskeægte helte, der frivilligt gør det rigtige, så udviklingen virker mest af alt malplaceret.

Meget værre står det dog til på den rigtige skurke side. Baseret på alle trailerne, det faktum at Jared Leto er nummer to på rollelisten og, at Jokeren nok er den mest ikoniske skurk i tegneserieuniverset, ville det være naturligt og tro, at Jokeren er fjenden i filmen. Hvorfor ellers er hans kæreste, Harley Quinn, der ingen superkræfter har, en del af Suicide Squad’et?

Alt dette viser sig dog at være på grænsen til det misvisende, da Jokeren sammenlagt er på skærmen i 10 minutter og kun spiller over for Harley Quinn. Hans rolle er så perifer, at man ville kunne fjerne ham helt uden, at det havde noget betydning for filmen. Derfor er det også svært at vurdere Jared Leos meget alternative udgave af Jokeren. Han har simpelthen ikke nok skærmtid, og det han får vist er en gangsterboss, jeg personligt ikke finder hverken psykologisk eller fysisk intimiderende.

Det rigtige fjende viser sig i stedet at være heksen Enchantress, der spilles så uoverbevisende af Cara Delevingne, at det ganske enkelt er rystende.

Nu lyder måske som om det er en af årets dårligste film, men det er den slet ikke i nærheden af at være. Margot Robbie og Will Smith er simpelthen for karismatiske og underholdende til, at man på noget tidspunkt keder sig og gruppen af “misfits” er så absurd, at der er noget til enhver smag. Jeg finder det bare personligt frustrerende, at vi endnu engang får en film fra DC, der i udgangspunktet burde være noget helt unikt, men som i sidste ende, ender med at være så mainstream, at hele filmen virker amputeret og halvfærdig. Så vi må bare håbe, at de tager ved lære af deres fejl i fremtiden, ellers kommer det for alvor til blive nogle mørke år for alle, der kan lide DCs superhelte.