Vivir con miedo es vivir a media
Et liv levet i frygt er et liv halvt levet
Strictly Ballroom The Musical har det hele. Masser af hårspray, selvbruner, glimmer og meget hvide tænder. Den har også alt det andet, man forventer af en musicalopsætning af den størrelse.
Du er garanteret en farvestrålende og overdådig aften med alle musicaltraditioner og et show, der ikke er bange for at skrue op for samtlige virkemidler.
Men One & Only Musicals, som står bag opsætningen, bevæger sig langsomt ind på en farlig og forudsigelig sti. Med tidligere opsætninger som Saturday Night Fever – The Musical, Dirty Dancing – The Musical, Flashdance – The Musical og nu Strictly Ballroom – The Musical begynder historiefortællingen og opbygningen at minde lidt for meget om hinanden. Ikke sagt, at denne musicalopsætning er kedelig, for det er den bestemt ikke, men på mange måder føles det som om, at vi i høj grad har været her før, og det snart engang for meget.
Så længe publikum kommer igen, er det selvfølgelig en formel, der virker, og billetsalget ser ud til at gå glimrende, men magien er for hver gang lidt mindre blændende, og det er ærgerligt for One & Only Musicals laver netop magi, men det må ikke gå hen og blive en magifabrik.
Scott Hastings, spillet af Silas Holst, har danset, siden han var seks år gammel. Hans mor har sin egen danseskole, hvor hun underviser i selskabsdans, mens faren fylder op i sodavandsmaskinen. Men Scott vil ikke danse de samme trin som alle andre; han vil danse sine egne trin. Her starter en kamp for at være sig selv i stedet for at passe ind i alle andres skabeloner og forventninger.
Den eneste, der ser ham, er Fran. Hun har danset længe på begynderholdet, men hun vil ikke bare lære at danse, hun vil lære hans måde at danse på.
Der er ikke længe til den store dansekonkurrence Pan-Pacific Grand Prix Dancing Championship. Hvem skal Scott danse med, og hvem danser han egentlig for i det hele taget?
Pam har brækket begge sine ben, og jeg vil danse med dig
I 1992 debuterede den australske filminstruktør Baz Luhrmann med en dokumentarlignende version af sit eget teaterstykke, en tyggegummidansefilm med titlen Strictly Ballroom.
Det, der gjorde filmen så anderledes, var, at alt var karikeret og lidt for meget. At handlingen samtidig foregik i Australien, gjorde universet så meget mere kontrapunktisk. Det kommer aldrig helt til udtryk lige så kraftigt i musicalversionen, som hvad det angår, er blevet kontrapunktisk på en helt anden måde.
Vi skal som publikum se standarddans og synes, det er betagende, flot og godt, men vi skal samtidig grine lidt af det og af de mennesker, der lever i den verden. Det gør vi også gerne, da der er rigeligt at grine af. De medvirkende har lavet mange grundige portrætter, der med kærlig ironi rammer en masse klassiske karikaturer i os som mennesker. Skiftet og højdepunktet kommer i slutningen af første akt, når Scott skal vise Frans’ far, at han kan danse Pasodoble.
Her kommer danseren Jose Agudo for alvor ind på scenen, og selvom der er mange andre flotte scener og danse i forestillingen, er der intet, der overgår den nerve, rytme og det nærvær.
Selv om der er pause lige efter, hvor vi alle lige kan få pusten, så kommer forestillingen ikke op på samme intensitet igen.
Silas Holst spiller Scott med vanlig charme og sammen med Sicilia Gadborg Høegh, der får gjort sin askepotfigur, Fran, til meget mere end en kliché, puster de godt liv i den nødvendige kærlighedsforvirring.
Tammi Øst slipper håndbremsen og er ikke til at stoppe, det er intet mindre end vidunderligt morsomt. Hun bliver godt bakket op af Niels Ellegaard, Peter Oliver Hansen og en noget tilbageholdende Niels Olsen. Sidstnævnte er der selvfølgelig en grund til, og det er værd at vente på.
Musicalen er i det hele taget fyldt med talent, og i One & Only Musicals regi kendte ansigter.
En ekstra bemærkning skal skrives om Patrick Terndrup og hans udgave af dansekonkurrenten Ken.
Hvis jeg kunne se forestillingen igen, ville det i høj grad også være for at se de vidunderlige detaljer og finurligt karikerede momenter, der kommer fra en så velgennemarbejdet karakteropbygning, der desværre ikke bliver brugt optimalt i forestillingens helhed.
Lyt til rytmen!
Du skal se Strictly Ballroom The Musical, hvis du er fan af musicals, med masser af hits fra dengang man stadig sad klar til at optage sange på sit kassettebånd, når de endelig blev spillet i radioen. ”Love Is In The Air,” ”Let’s Dance,” ”Time After Time,” og en meget skrøbelig og smuk version af ”I Wanna Dance With Somebody.” Der er sange nok at vælge imellem, og orkestret med Joakim Pedersen som kapelmester er ekstremt velspillende. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med disse musikere og deres tilstedeværelse. Der er en nerve til stede i salen, som aldrig rigtig opstår, når musikken er indspillet på forhånd.
Strictly Ballroom The Musical spiller i Falkoner Salen frem til 29. marts og efterfølgende i Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.
Hvis du ikke kan få nok af både Baz Luhrmann og One & Only Musicals, så spiller Moulin Rouge! The Musical i Operaen i København i juli og august 2025.
STRICTLY BALLROOM – THE MUSICAL spiller fra 20. februar til 29. marts 2025. Falkoner Salen
Vejle Musikteater: 2. april. 2025 til 13. april. 2025
Musikteatret Holstebro: 23. april. til 05. maj. 2025
Varigheden er ca. 2 timer 30 min, inkl. pause.
Medvirkende: Silas Holst, Sicilia Gadborg, Tammi Øst, Niels Olsen, Henrik Lykkegaard, Peter Oliver Hansen, Niels Ellegaard, Camilla Bendix, José Agudo, Cristopher Schølhammer, Rørmose, Karina Frimodt, Rikke Buch Bendtsen, Benjamin Martin, Patrick Terndrup. Morten Daugaard, Linea Høeg, Camilla Dalsgaard, Alberte Kyst, Line Krogholm, Eugen Miu, Elise Ruusunen, Tone Reumert, Ernestine Ruiz, Lasse Dyg og Nicklas Troensegaard. Instruktør: Joy-Maria Frederiksen. Koreograf: Silas Holst. Kapelmester: Joakim Pedersen. Scenograf: Steffen Aarfing. Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen. Lysdesigner: Ulrik Gad. Lyddesigner: Tim Høyer.
