Solid fortælling om kampen mod de intellektuelle

Stefan Zweig møder vi for første gang i 1936’ernes Rio de Janeiro, hvor han modtages som en storslået gæst. Hr. Zweig er kendt og elsket for sine litterære kunster, men da han opfordres til at fordømme Hitlers fremgang i Tyskland, afslår han blankt og vedholder, at han ikke vil tale skidt om sit elskede fædreland. Det sker på trods af, at Hr. Zweig selv har levet i eksil i England, fordi han selv er jøde.

Næste gang vi møder Hr. Zweig, befinder han sig i det iskolde New York, hvor han plages af stadigt voksende mængder breve fra venner og bekendte, som tigger og beder den store Hr. Zweig om en indbydelse til De Forenede Stater for at undslippe 2. Verdenskrigs grusomme hærgen.

Til sidst oplever vi Hr. Zweig i hans sidste dage, endnu engang i det Brasilianske tropeklima, hvor han trives, men savner og sørger over sit elskede Tysklands skæbne.

En meget klassisk historie
Stefan Zweig – Farvel til Europa er en god film; fyldt med smukke personnære scener og gedigent skuespil. Samtidig kommer man ind under huden på et menneske som næres af sin egen intellektualitet, men som i sidste ende også fortæres fuldkommen af den.

Vi præsenteres for de intellektuelles kamp mod fascisme og nazisme, men også håbløsheden og i sidste ende skammen over, at være i stand til at kunne flytte sig selv væk fra al det forfærdelige. Samtidig bliver filmen også en rejst pegefinger, til samlingen, om hvor hurtigt og galt det kan gå, hvis vi ikke værner om og kærer for vores intellekt og intellektualitet.

Men ligesom så mange andre film, der handler om fortiden – her tænker jeg særligt på under og efter 2. Verdens Krig – så minder de utroligt meget om hinanden. Og de rejser alle den samme løftede pegefinger, men uden der reelt set kommer noget ud af det. Måske det i stedet kunne være interessant, at lave en kritisk film om, hvorfor vi ikke har lært noget af Hitlers vanvid, den Kolde Krig, Vietnam Krigen osv., men i stedet ser ud til at gentage de samme fejl i dag.

Jeg synes egentlig, at filmen her var meget fin, men den var også ret kedelig. Især for en ikke specielt intellektuel type som jeg selv, der fuld af skam må krybe til erkendelse og sige, at jeg aldrig har hørt om Stefan Zweig før. Og det er på mange måder nok kun min egen skyld, men alligevel vil jeg mene, at denne film især er for kendere.

Stefan Zweig – Farvel til Europa får af mig fire stjerner.