En let introduktion til animeserien
Det er altid en kuriøs oplevelse at tage ind og se en anime, når man ikke er den mest vidende indenfor området. Jeg skal være den første til at tone rent flag og sige, at jeg ikke har den store affektion for genren, ligesom jeg hverken har abonnement til tjenesten Crunchyroll, hvor man kan se et utal af animeserier, eller hører til shounen-målgruppen som Spy x Family mangaen henvender sig til.
Alle disse forbehold til trods, leverer filmen Spy x Family Code: White alligevel en god introduktion til animeserien, der allerede har kørt i to sæsoner.
I filmen, der også fungerer som en slags prolog til serien, møder vi spionen Loid Forger, der på sin seneste mission har sammensat en familie for at falde ind i mængden. Til det har han rekrutteret den femårig pige Anya, fra et børnehjem, og den offentligtansatte Yor, der takker ja, fordi ugifte kvinder ligeledes bliver skudt alverdens dårligdomme i skoene, i dette fiktive univers. Hvad Loid dog ikke ved er, at Anya har telepatiske evner, mens Yor i virkeligheden er en succesfuld lejemorder, der er behændig med en kniv alle andre steder end i køkkenet.
Denne kombination af spioner, lejemordere, telepater fører til et hav af finurlige situationer, når de alle forsøger at navigere deres komplicerede dobbeltliv, imens de selvfølgelig prøver at holde det skjult for hinanden.
En flot, men ufarlig biografoplevelse
Animationen fortjener store roser. Der bliver leget helt vildt med de visuelle muligheder, som den tegnede animestil tillader. Vi skifter fra den ene stilart til den anden, afhængig af om det et følelsesladet øjeblik eller en storstilet actionsekvens. Alt sammen i historiens tjeneste, for visuelt at portrættere karakterernes meget emotionelle følelsesliv. Også lydsiden er overraskende godt mixet, så man får hele surround sound oplevelsen med, når man tager i biografen.
På trods af de tekniske styrker, så lider historien dog under de mange klichéer, der er i anime. Her kan fx nævnes de mange slagkraftige kvinder, der fuldstændig mister besindelsen og anstændigheden, og opfører sig som teenagepiger, så snart en pæn fyr kigger deres vej. Loid er også overraskende uvidende, når det kommer til alt, der kan ændre status quo, selvom han er spion, fordi karaktererne må endelig ikke udvikle sig for meget. Værst er dog den meget lemfældige omgang med tonen, der uden varsel kan springe fra slapstick komedie til gravalvorligt drama, nogle gange i den samme scene. Alle de forventede ingredienser i en anime er altså til stede, men man kunne godt savne en smule ambition på forfatternes vegne.
Fra perspektivet af en mand, der ikke har den store forkærlighed for anime, formår Spy x Family Code: White samlet set at levere en solid introduktion til animeserien på underholdende vis. Der er masser af appellerende at finde for både fans og de uindviede, med sin blanding af action, komedie og melodrama.
Animegenren bliver ikke udfordret på nogen måde, så man skal ikke forvente nogen nyskabelse, men mindre kan vel også gøre det, når der tales så direkte til et publikum, som ved, hvad de vil have.
