Et dystert og smukt drama.

Da den 16-årige dreng Ari bliver tvunget til at flytte tilbage hjem til sin far i en lille fiskerby på Island, påbegynder han en rejse fra barn til voksen, fra tryghed til uafhængighed, fra dreng til mand. Ikke nok med at han skal lære alle sine gamle barndomsvenner at kende igen, samt de nye sociale spilleregler og sin egen rolle som ung mand, skal han også etablere et nyt forhold til sin far. En far som har været ikke eksisterende de sidste seks år, og som mere eller mindre har opgivet at leve, grundet hans egne nederlag.

For farens liv består af arbejdet på den lokale fiskefabrik, at drikke sig næsten bevidstløs med vennerne og spiser aftensmad hos sin gamle mor. Alt i alt en mand som også har sit at slås med, og i den grad skal arbejde for at omstille sig til sit nye liv med en teenagedreng i hjemmet.

Overgangen fra barn til voksen.
Sparrows er en utrolig smuk film indhyllet i et gråt og omtåget Islandsk landskab, som giver filmen en melankolsk klang, samtidig med, at den udstiller menneskets evindelige kamp for social overlevelse i selv de mindste lokalsamfund på en rå og ubarmhjertig måde, hvilket fungerer perfekt.

Skuespillerne gør et eminent arbejde, og trækker publikum fuldstændigt ind i de sammenstød og mellemmenneskelige interaktioner, der uundgåeligt forekommer – hvilket ikke altid er lige behagelige. Filmen formår dog i sidste ende at tryllebinde seeren. Det spændende ved fortællingen er, at overgangen fra barn til voksen skildres på en måde, hvor alt der karakteriserer voksenverdenen udmagres til der ikke er andet end begær og egoisme tilbage.

På mange måder bliver Aris’ møde med voksenverdenen meget voldsom, fordi han stadig ikke har givet slip på barndommens naivitet og uskyld, hvilket skaber konstante kontraster. Ari længes hele tiden efter trygheden i familiens gamle hjem, men konfronteres konstant med, at barndommen for længst er slut.

Filmen afsluttes på en fin måde med et lille dyk tilbage til opvækstens fred og fordragelighed, hvilket viser også at være en del af at blive voksen; nemlig at vende tilbage til sine forældre og trygheden, og blive hængende der lidt i ny og næ. Med det samme behov for ømhed, når hele den store barske voksenverden bliver for overvældende.

Filmen får 5 stjerner, som et skulderklap til film som denne, så der kan tilskyndes flere midler til film som denne. Det er altid dejligt at se på noget, som er lavet ordentligt, og hvor hver eneste håndværksmæssige detalje er blevet kælet for.

Selvom selve historien måske bliver en anelse kedelig i længden, så er den stadig på mange måde fængslende og derfor værd at se, især hvis man holder af det islandske landskab og fornemt skuespil.