Et gennemsnitligt drama

Den dramatiske fortælling om FBI-agenten Tim Ballard (Jim Caviezel), der har fået nok af de manglende resultater i sit arbejde, og derfor beslutter sig for at sætte alt på et bræt, i et desperat forsøg på at stoppe en gruppe børnesmuglere i Colombia, ankommer i de danske biografer med noget af et renomme fra sit hjemland i USA. Det er dog ikke filmens budskab, men hele historien omkring produktionen, der har dannet overskrifter.

For som noget helt usædvanligt har en low-budget film på 14,5 mio. dollars, der ikke er støtte af de gængse filmstudier, endt med at være en regulær kassesucces i de amerikanske biografer, hvor den har tjent næsten 250 mio. dollars. Men heller ikke det har været den helt store historie. I stedet har al omtalen fokuseret på produktionsselskabets tidligere film, der har haft rødder i kristne fortællinger, og så har tilhørsforholdet til QAnon konspirationsteorierne virkelig gjort, at selve filmen nærmest er forsvundet i al virakken.

Fjerner man dog blikket fra al støjen en stund, er Sound of Freedom en barsk, men også overraskende habil fortælling. Emnet er voldsomt, og der bliver ikke holdt igen med at vise brutaliteten af hensyn til publikum. Jim Caviezel er stoisk, som han altid har været, og spiller rollen som den sammenbidte agent med en sådan determination, at han nærmest fremstår som en superhelt. Nuancerne er der med andre ord ikke mange af, men filmskaberne er heller ikke interesseret i at skabe sympati for menneskesmuglerne.

Det mest overraskende ender dog nok med at være, hvor ligetil og enkel en film Sound of Freedom egentlig er. Til trods for al virakken og postyret filmen har affødt, er det ikke nogen særlig vild filmoplevelse. Der bliver sat fokus på et forfærdeligt emne, med al den alvor som den kræver, men som cinematisk værk er det en forbavsende middelmådig en af slags, som man hurtigt ville have glemt, hvis ikke det var for al medieomtalen.