En flot og elegant filmatisering af en rigtig Disney klassiker

De fleste kender, har set, hørt om eller vokset op med Disneys’ ”Skønheden og udyret”; historien om hvordan ægte kærlighed ikke handler om udseende, rigdom eller styrke, men om alt det inden i en person.

Her er hovedkarakteren ikke nogen prinsesse, men en fattig landsbypige, hvis passion for læsning og litteratur adskiller hende fra resten af byens unge kvinder. Belle er uden tvivl historiens mest interessante karakter, hvilket er ret ulige den klassiske prins/prinsesse fortælling.

Men alt det ved vi jo godt, for vi har alle set tegnefilmudgaven, og denne spillefilmsudgave er som et kærligt gensyn, for den er en næsten uhyggelig genskabelse af tegnefilmen. Det er derfor også med et varmt hjerte, at jeg gik ind og genså den fine og sympatiske fortælling, og skuffet blev jeg bestemt heller ikke.

Hvad man kunne forvente
”Skønheden og udyret” lever op til alle de forventninger, man har til en rigtig Disney film. Der blev ikke skåret ned på hverken sange, monologer eller glimmer og farver. Det hele var utroligt eventyrligt og fornemt eksekveret. Emma Watson er, om nogen en lidt kedelig skuespillerinde, men af udseende en sand eventyrprinsesse. Udover hende, er der dog ikke en finger at sætte på resten af ensemblet, der alle gør det godt.

Alt i alt må man sige, at Disney har gjort det igen, og med succes kan malke videre på en allerede succesrig tegnefilm, men deraf kommer også mine eneste indvendinger til denne utroligt vellykkede reproduktion af ”Skønheden og udyret” for, man savner lidt, at der eksisterer en eller anden form for nytænkning, eller i det mindste et forsøg på at udfordre publikum lidt mere, når man nu er garanteret et kæmpe billetsalg med en folkekær genindspilning som denne.

Derfor får ”Skønheden og udyret” fire stjerner. Nøjagtig som man kunne have forventet – på godt og ondt.