En superheltefilm ligesom alle de andre
Det er nemt at se lighederne mellem David F. Sandberg og Sam Raimi. De to instruktører startede begge med at lave enkle, men rentable gyserfilm, hvorefter de tog springet til at lave store studiefilm. Og hvis den første Shazam er en moderne pendant til Spider-Man fra 2002, så er Shazam! Fury of the Gods et moderne forsøg på at portrættere problematikken ved at være superhelt, når man allerede har lært sine evner at kende.
Da filmen starter, er det i gensynet med den unge Billy Batson, og hans slæng af superhelte adoptivsøskende, og selvom alt burde være i den skønneste orden, er det som om, at tingene ikke helt kører for Billy. I takt med, at hans 18-års fødselsdag nærmer sig, er han for alvor begyndt at tvivle på, hvem han egentlig er. Den indre konflikt bliver dog hurtigt skubbet i baggrunden, da nogle forhistoriske gudinder pludselig dukker op med meget destruktive intentioner.
© Warner Bros. Discovery
Enkel, men kaotisk
Og det er da også et meget fint fundament for en superheltefilm, hvor der er plads til både at have det sjovt indenfor genrekonventionerne, men også til, at der kan være en smule sentimentalitet, netop som det var tilfældet i Spider-Man 2, som David F. Sandberg tydeligvis er inspireret af. Desværre er det her, at de moderne aspekter viser sig fra deres mere negative side.
Der er ganske enkelt ikke tid eller plads til at komme i dybden med noget som helst. Hvor det for 20 år siden var nok med én superhelt og én superskurk, er vi i dag oppe på nærmere et dusin af overnaturlige supervæsner. Det giver lidt kulør til de velkendte plotpunkter, men alle karaktererne gør krav på tid og plads, så det er noget nært umuligt at finde den rigtige grimasse, inden vi hurtigt hopper videre til den næste scene og sideplot. Kaosset taler for de unge og forvirrende karakterer i ensemblet, men det er mest af alt en uforløst følelse, man sidder tilbage med.
© Warner Bros. Discovery
Ikke tid til sin egen historie
Hvis vi fremhæver Billys personlige konflikt. Det er en universel historie, om at finde sig selv og sin plads i tilværelsen. Det burde være meget ligetil, og det er det sådan set også, for hvem kan ikke sætte sig ind i Billys fortvivlelse, når han står overfor at skulle flytte ud som 18-årig, og kun kan se sig selv blive efterladt af endnu en familie. Hvis der var lidt mere tid til den historie, kunne vi fx have udforsket, hvad der ville ske, hvis han faktisk var uden sin familie for en stund, ligesom der også ville være mulighed for at trykteste familieenheden, som alle plottråde cirkulerer omkring. Det kunne have været vildt interessant og tilført lidt tiltrængt dybde, men fordi der er så mange karakterer, der kæmper om skærmtiden, bliver naturlige lavpunkter fuldstændig ignoreret, og familieenheden aldrig på noget tidspunkt truet. Der er ganske enkelt ikke tid til at fortælle alle sidehistorierne, med alle de bolde filmskaberne forsøger at holde i luften. På den måde forbliver karakterudviklingen noget flad.
Derfor står du tilbage med en ganske konventionel superheltefilm, med nogle meget onde skurke, der ikke holder igen med masseødelæggelse af storbyer, i dette tilfælde Philadelphia. Det er selvfølgelig meget underholdende, på den der popcorngnaskende måde, men så heller ikke mere end det.
Lyspunktet er endnu en gang Zachary Levi i hovedrollen, som familiens frontfigur og superhelteudgaven af Billy. Han udstråler barnlig glæde, og er ikke svær at holde af, men der bliver ikke bygget så meget videre på fundamentet fra den første, men mere repeteret ting, vi har set før.
Shazam! Fury of the Gods er en ganske habil superheltefilm, der ikke rigtig formår at gøre det store væsen af sig. Set over den noget brogede følgeton af DCs superheltefilm i de sidste 10 år, er den dog stadig en af de bedre. Historien hænger sammen, Zachary Levi er underholdende som titelkarakteren, og der er da også et par scener undervejs, som faktisk fik mig til at grine. Hvad fremtiden vil bringe for serien, er svær at sige, men i et overophedet superheltelandskab, er denne efterfølger trods alt meget tilforladelig.
