En god idé med ringe jokes.

Den animerede pølsefest af samme navn udspiller sig i et typisk amerikansk supermarked. Hylderne bugner af mangfoldighed, her er både græske oliven, mexicansk salsa og amerikanske hotdogs. I dette væld af madvarer følger vi pølsen Frank, som lever i sin pakke sammen med en bunke andre pølser – nogen mere venlige end andre – og side om side med sin kæreste, pølsebrødet Brenda. Alle madvarer lever for den dag de bliver købt af et mennesker, som i deres øjne er en Gud. Derfor vågner alle varerne dag ud og dag ind op til åbningen af butikken, hvorefter de synger en hyldest til guderne, som strømmer ind i butikken lige fra morgenstunden.

Men en dag bliver et glas sennep returneret, og da han bliver sat på plads blandt sine hyldemakkere, ligner han slet ikke sig selv.  Det bliver begyndelsen på en kamp for overlevelse, sandheden og næsten vigtigst af alt – at komme mellem brødet på Brenda.

Et godt koncept.
Sausage Party er morsom, men mest af alt er den plat, og det er selvom ideen er virkelig god. For man kan med animationsfilm udpensle og tydeliggøre mange flere ting end i rigtige spillefilm, mest fordi de ellers ville blive kategoriseret som pornografiske eller for voldelige. Men i animationsfilm er alting muligt. Det fungerer også aldeles godt i Sausage Party, men som Seth Rogen nu en gang har en tendens til, så gør han filmen for ”overdreven plat”. Med så mange muligheder, endda så mange innovative muligheder i denne film, så mener jeg, at den er fuldstændigt tabt på jorden.

I stedet for at dyrke hvad de har, så vælger de at gøre grin med alt og alle på en ligegyldig måde. Eksempelvis kunne en intelligent, men morsom, problematisering af de magtkampe og konflikter, som præger vores århundrede, hæve filmen i stedet for at køre den fuldstændig i sandet, som den gør her ved at have en humoristisk distance til alt, hvad der foregår. Men det er næsten et krav, når man hører navnet Seth Rogen, at filmen skal være for tåbelig til, at den er værd at se.

Misbruger gode idéer.
Jeg er ellers en stor tilhænger af voksne tegnefilm som South Park og Family Guy. Tegneseriefilm, som gør grin med stort set alt, men på en måde så man stadig kan se alvoren i det, eller, hvilket jeg er endnu mere vild med, at man netop kan se alvoren og problematikken ved at vinkle det på den måde.

Den eneste grund til, at jeg bringer politiske spørgsmål ind i en anmeldelse af Sausage Party er fordi, at filmen selv arbejder med sådanne spørgsmål, men som sagt på en ikke specielt fængende måde. Selvom intet andet end animationen rigtig fungerer i filmen så havde den sine morsomheder, og der blev da også leet af og til i salen, men jeg er i tvivl om, det hovedsageligt var fordi filmen var så grotesk.

I al fald er der ikke noget særligt ved Sausage Party, den er bare endnu en plat film i stil med Ted, og afslutningen af filmen gjorde den på ingen måde bedre. Jeg havde godt nok forventet noget mere, men jeg må i stedet håbe på, at nogen griber bolden og begynder at lave animerede voksenfilm, som måske har lidt mere at byde på.

Sausage Party får trods derfor kun to stjerner. Og det er mest for den sjove, men ikke specielt gennemtænkte ide med at skildre madvarers liv.