En film om manden bag nogle af vores mest folkekære sange

Allerede som dreng har John Mogensen et helt særligt talent, når det kommer til musik. Ikke kun i form af en smuk sangstemme, men også iveren efter det perfekte og den store respekt for musikken gør ham til noget helt særligt.  Men selv i sine unge år er Mogensen en plaget sjæl omgivet af alt for meget alkohol. Og igennem de op- og nedture vi får lov at følge ham igennem, forbliver alkoholen en tro følgesvend.

Så længe jeg lever er en smuk skildring af manden John Mogensen og det liv han levede. Rasmus Bjerg gør det utroligt godt i hovedrollen som den fordrukne, men talentfulde Mogensen, som gang på gang må se sit liv smuldre mellem i fingrene på ham, alene fordi han ikke formår at holde ordentligt fast. Sjældent har jeg oplevet en skuespiller som formår at spille fuld så overbevisende som Bjerg. Samtidig fanger han også de finere nuancer i karakterens sind, så man på en gang har ondt af og virkelig væmmes ved den kæmpende Mogensen.

Sin egen fjende
Filmen opstiller Mogensen som sin egen værste fjende, men hvad der egentlig piner ham, har jeg lidt svært ved helt at fange. Er det hans perfektionistiske sind? Hans alkoholmisbrug? Sceneskrækken? Eller måske en blanding af det hele?

Mogensens kvaler billedliggøres ved samtaler, som han fører med sit barndomsjeg, og det fungerer faktisk ret fint. Især skuffelsen og selvhadet skildres på rigtig fin vis igennem den unge dreng. Netop fordi man har valgt at bruge Mogensens drengejeg som fortælleredskab, synes jeg det er ærgerligt, at der dvæles alt for længe ved lange sekvenser med Bjerg væltende rundt i fuldskab eller liggende besvimet på gulvet. Det sænker filmens tempo på en uheldig måde og gør den en anelse langtrukken og kedsommelig. Selvom den slags sekvenser kan være smukke, hvilket nogle af dem var i denne film, så kan det altså også blive for meget i længden – og også lidtt selvhøjtideligt.

Samtidig synes jeg faktisk, at der var for lidt musik. Jeg kunne godt have brugt flere og længere sekvenser fyldt med musik og sang, men i stedet blev de hurtigt erstattet af en atter plørefuld Mogensen.

Men når det er sagt, så er Så længe jeg lever en fin film både med lidt humor og med et par rørende scener. Den er for kendere og tilhængere af John Mogensen helt klart mere interessant, end den var for mig. Men Rasmus Bjerg gør et virkelig godt stykke arbejde, og derfor synes jeg filmen fortjener 4 stjerner. Den er fin at se, men ikke nødvendigvis i biografen med mindre du virkelig er en inkarneret fan.