Astrid Lindgrens klassiker med musik af Sebastian
Åh, anemoner dækker hele jorden li’som sne
Astrid Lindgrens roman fra 1981 vil for evigt stå på enhver bogreol i enhver boghandel og på ethvert bibliotek. Det store spørgsmål er, om Sebastians sange om røverdatteren følger med lige så langt?
Billetsalget til Folketeatrets opsætning af Ronja Røverdatter går godt. Der er ikke udsolgt, men det er tæt på, og det luner her i efterårsblæsten. Hvem vil ikke med til røverborgen og gå på opdagelse i skoven sammen med Ronja og Birk, mens Mattisrøverne og Borkarøverne skændes om, hvem der har mest ret til at bo i borgen.
Der er uden tøven taget en beslutning om en meget klassisk opsætning, når det kommer til kostumer og scenografi. Hvis man udelukkende ser på scenen og ikke de andre omgivelser i salen, er vi tilbage i halvfemserne, hvor musicalen blev spillet første gang.
Når det kommer til sangene og kompositionerne, virker det som om, vi rejser endnu længere tilbage i tiden. For selv om Sebastian skrev om Ronja og røverne med udgivelse i 1991, så lyder teksterne og musikken som drømmen om frihed udtænkt fra halvfjerdserne.
Der var mange voksne og forældre, der sad fordybet i nostalgien og minderne, men børnene, som forestillingen henvender sig til, var travlt beskæftiget med aftens hovedperson: Slikposen.
Denne observation gjorde jeg allerede ved første sang, og det blev igennem forestillingen mere og mere tydeligt, at hver gang der blev sunget, dykkede de små hoveder ned i posen, og opmærksomheden forsvandt, indtil replikkerne krævede deres nærvær.
Det skar i mit hjerte, men måske er det tid til en genopfindelse?
Det var på ingen måde samme oplevelse og observation sidste år, da Folketeatret hejste sejl, og eventyret gik mod Skatteøen. Her er sangene også skrevet af Sebastian, men sidste år sang børnene med; det gjorde de ikke i år, mens Ronja bød foråret velkommen.
Vinden har hørt mine sange til dig
Monica Isa Andersen og Sigurd Thomasen gør et godt stykke arbejde med at finde det unge publikum og møde dem, hvor de er, hvilket ikke kan være helt nemt, da valget om, at Ronja og Birk skal spilles af voksne, ikke helt giver mening. Vi har på scenen i Danmark set mange unge talenter, der ville kunne løfte opgaven og bringe yderligere identifikation med sig.
Det er ikke nemt for de medvirkende i det hele taget, for rigtig mange af replikkerne drukner i råben og skrigen. Det er svært at få følelsernes nuancer med, når man bliver sat til at stå der og råbe hele tiden.
Her slipper Jakob Højlev Jørgensen fri af skrigekoret og leverer forestillingens både fineste og sjoveste replikker.
Det lykkedes også Rasmus Fruergaard at få lidt tiltrængt ro på under og omkring sangen Mattissong. De øjeblikke og det nærvær kunne forestillingen nyde godt af at få lidt flere af.
Ari Alexander spiller Borka. Det er ikke en stor rolle, men til gengæld giver han ekstremt meget liv og tiltrængt humør, når han er på scenen i de små brudstykker som en del af skoven. Et glimrende eksempel på, hvor meget man kan gøre, selvom det måske ikke på papiret virker som noget.
Det samme gælder Theresa Sølvsteen. Man skal lede længe efter en røver, der giver sig så meget. Jeg er helt med på, at hun er med for at give røverne lidt flere nuancer i sangene, men det er mimikken, jeg husker, og det er helt vidunderligt.
Prutterutterut fis prut trutterut
En prut er altid sjov, men på den store klinge skal der mere til at underholde nutidens børn og unge. Den begrænsede scenografi giver ikke meget variation, der er lyspunkter, når rumpenisser og grålinger kører rundt på scenen, mens skovheksene decideret er en undervældende og forvirrende oplevelse.
Forestillingen Ronja Røverdatter er, hvis man ser på traditionerne og nostalgien, helt som det skal være. Men det er ikke nok. Ligesom værket er blevet gentænkt og genopfundet til skærmen, skal der en gentænkning og nyfortolkning til på scenen.
Ronja Røverdatter spiller fra 7. november til 22. december 2024. Folketeatret. Store Scene.
Turne. Hele Landet. Spiller fra 16. januar til 17. marts 2025.
Varigheden er ca. 2. timer og 15. minutter. Inkl. pause.
Medvirkende: Monica Isa Andersen, Sigurd Thomasen, Charlotte Guldberg, Rasmus Fruergaard, Jakob Højlev Jørgensen, Ari Alexander, Linnea Voss, Morten Christensen, Rasmus Kirkegaard Faartoft, Theresa Sølvsteen, Mathias Sprogøe Fletting, David Rousing. Scenebearbejdelse: Annina Enckell. Oversættelse, sangtekster og musik: Sebastian. Instruktion: Mads M. Nielsen. Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk. Koreografi: Ernestine Ruiz. Kapelmester og arrangør: Lasse Schmidt. Kapelmester turné: Oliver Hasselflug. Musikere: Lasse Schmidt, Kristian Karottki, Andreas Hatholt.
