I en underholdningsindustri, hvor auteurs langsomt er blevet en mangelvare, i takt med, at produktionsselskaber konsolideres og streamingtjenester bekæmper hinanden gennem algoritmestyret serier, så er det fedt, at Lars Von Trier stadig er helt sin egen.

Den plagede filmskaber, og ikke mindst serieskaber i form af Riget, bliver ledt så meget af sin egen stemme som forfatter og instruktør, at Riget: Exodus selvfølgelig heller ikke er en revival, reboot eller hvad man kalder det i dag, når gamle hits bliver genoplivet af produktionsselskaber for en garanteret succes, ligesom alle de andre. Nej, i stedet for at prøve at indordnet sig det nye medielandskab, og forsøge at udvide sit publikum ved at invitere nye seere ind, så gør sæson tre af Riget det stik modsatte.

Foto: Christian Geisnæs

Det er som at rejse tilbage 90’erne, hvor en bombastisk introsekvens, det gule filter og ikke mindste dogmeprincipper som det håndholdte kamera lever i bedste velgående. Med undtagelse af, at serien nu er i bredformat, er den så stilsikker, at præsentationen er som man kunne have forestillet sig en sæson tre ville have set ud, hvis den var udkommet i 1999.

I stedet er der gået 25 år siden den forrige sæson, og selvom stilen er uændret, så er de absurde situationer på det forheksede statshospital lidt nogle andre. Det er stadig en kamp mellem svenskerne og danskerne, der er den reelle drivkraft i serien, selvom den ellers udgiver sig for at være en gyser, og stridighederne mellem de to nationer er en anden end for to årtier siden. Nu handler det mere om, at man skal være en ordentlig svensker ved at bede om samtykke eller fjerne det sidste cifre i cpr-numre, så man ikke kønsdiskriminerer – hvilket selvfølgelig hurtigt leder til en masse problemer – mens den danske lægestab prædiker en frisindethed, der kan være svær at finde i praksis.

Foto: Christian Geisnæs

Til at give Von Triers manuskripter liv, har han samlet en perlerække af skuespillere fra ind- og udland. Mikael Persbrandt som den nye, svenske overlæge er en fornøjelse at se, ligesom Nikolaj Lie-Kaas kan få selv den tungeste dialog til at fremstå levende og humoristisk. Det er bare et par af de skuespillere i ensemblet, der også tæller bl.a. Bodil Jørgensen, Lars Mikkelsen, Alexander Skarsgård og Willem Dafoe for bare at nævne nogle af dem, der er med til at gøre serien altid engagerende.

Som med alt fra Lars Von Triers hånd, er det hele dog ikke en stor dans på roser. For skal man hælde en lille smule malurt i bægeret, så er der én ting, som holder serien tilbage fra at være hel eminent, og det er, at serien aldrig rigtig er virkelig uhyggelig. Der er selvfølgelig masser af hentydninger til, at Rigshospitalet er forbandet, men som konsekvens af 90’er æstetikken, bliver det meget sjældent skræmmende. De cinematiske kneb er ganske enkelt for gammeldags til at indgyde skræk og rædsel i et moderne publikum.

Foto: Henrik Ohsten

Men skal du se sæson tre af Riget med undertitlen Exodus, så er det måske i virkeligheden meget rart og læse, at du kan vide dig sikker på, at det er en bundsolid fortsættelse – og måske afslutning på serien, der startede for mere end 25 år siden. Manuskriptet og æstetikken er gennemført og leverer præcis, hvad man gerne vil have, ensemblet er eminent og fuld af de bedste skuespillere, som Trier har kunne samle, og vigtigst af alt, så er serien stadig helt sin egen. Sæsonen består også kun af fem afsnit, så der er ingen undskyldning for at se bort fra serien, hvis du på nogen måde er fan af Lars Von Triers bagkatalog.

Riget Exodus kan ses på Viaplay fra i dag.